samm e vild e Tilfæ ld e t ogsaa have væ ret, hvis det havde
drejet sig o m en københavnsk V o g n m a n d , - især fra den
papistiske T i d . H im le n s D ø rvo g te r havde al god G r u n d til
at se m ild t til netop denne fortræffelige Sta nd , der havde
garderet sig paa alle S id e r ved at udkaare sig h am til h im
melsk V æ rg e og jo rd is k Skytspatron. I den første L a u g s-
skraa a f
1 478
, extra stadfæstet i
1 5 1 8
, erklæ rer V o g n m æ n -
dene i K ø b e n h a v n at »d e hafue u d va lt, skicket og fu lb iu r-
det, nest G u d och jo m fru e M a ria ,
sande Peder apostell
till en
patrone till v o g n m a n d lauget, saa at han nem skal vides
loff, heder och tieniste for hans altere i sancte Peders
kiercke i K iø b e n h a fn efter laugsens fo rm u e «.
D e ærlige V o g n m æ n d vidste nok at behandle deres
»P a tro n e « m e d skyldig Æ rb ø d ig h e d . H v e r t A a r paa Skt.
Peders D a g , eller saa ofte som O ld e rm a n d e n og B rødrene
synes det, skal der holdes Messe foran hans A lte r og læses
Sjælemesser for de afdøde B rø d re , - »o c h de messer skulde
lønnis af laugsens pe nge«.
Paa samme H e lg e n d a g , saavel som ved M id s o m m e r,
Fastelavn og Pinse, skal alle »S ø d sk e n « (d .v .s . Lavsb rø dre )
søge A d e ld rik og Selskab og n y Sjælemesse læses i Skt.
Petri K irk e . H v o som ud eb live r fra disse obligatoriske
H ø jtid e lig h e d e r bø de r en h a lv T ø n d e 01.
F ø r, da v i træ ngte os in d i Køretøjernes K a va lka d e , v a r
v i paa N ip p e t til at rulle u d af Renæssancen. V o g n m æ n -
denes ældste Laugsskraa træ kker os ba gu d m ed et R y k , vi
h a vn e r igen ba g M idd ela lde rens Skellinje. D e t tør siges, at
de
42
A rtik le r, som tilsamm en u d g ø r Laugets G ru n d lo v ,
g ive r os et usm inket Billede af denne mærkelige Epoke,
h v o r det raa og det rid de rlige gik som jævnsides S trøm m e
og ofte blandede sig paa overraskende V is.
55




