55 / 101
meldags
»Pindevogne«
m ed en h a a rd Kasse og vidjeflettede
Sider, - den døde V o g n ty p e , som je g til m in U n d r e n fandt
bevaret, da je g i
1 9 1 7
g jo rd e m aanedlange Pindevogns
rejser gennem R evolutionens R uslan d.
M e n disse stive V o g n e , til hvis H ju l og Fjæ le Kuskens
G ig t syntes at have forplantet sig, v a r en M a g t, - alene af
den G r u n d , at de v a r de m ange. D e v a r saa sandelig ikke
skabte til Sto rhed og Blæst, m en h oldt sig i bogstaveligste
Fo rstan d ved Jo rd e n . G e n n e m H u lv e je , over H e d e r eller
langsm ed den reserverede K o ng evej g ro v de deres smalle
S p o r i Pløre og San drevle r. S trin t stod som L a n g sp yt til
Siden, n a a r et H ju l satte over de væ ldige Graasten, som fra
T i d til anden blev trillet ned i M u d d e re t, - den oftest an
vendte F o rm for V e jfo rb e d rin g . M e n P indevognen kom
frem endda, h v o r h a a rd t det end kunde knibe. H v e r D ags
rejse i Samfærdslens nyttige Tjeneste skete paa Bekostning
a f baade K ræ fte r og M a te rie l. D e r v a r tabte Hestesko og
itu b ru d te H ju l, udasede Bæster og dødtræ tte K uske . . .
5
1