KøbenhavnsKirkesag

126

Og saaledes er det gaaet fra Aar til Aar. Men endnu

herligere er det at mindes, hvorledes Menighedslivet og

Samfundene er vokset op

0111

Kirkefondets Kirker, atter

Frugten af Tro og Bøn fra Præst og Læg, som et levende

Vidnesbyrd om, at

Jesus lever,

Han, som ha r faaet al Magt

i Himlen og paa Jorden og forjætter sine at ville være

med os alle Dage indtil Verdens Ende. Ja »lovet være

Herren«, lyder det fra Alle, som har faaet Lov til paa

den ene eller anden Maade at være med i Arbejdet for

den københavnske Kirkesag, nu de første 25 Aar er for

løbne. Det hører kun til Gaaderne, at der endnu findes

troende Mennesker i By og paa Land, og det endog Præ

ster, der staar uforstaaende og uden Kærlighed til denne

Sag, som er blevet saa rigt velsignet af Gud.

MINDER.

Af HENRIK LEVINSEN.

»For at I endrægtig m ed een Mund kunne

prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.«

Rom 15, 6.

Disse Pauli Ord boede sikkert inderst i vore Hjærter

dengang vi i 1890 begyndte som »Udvalget for Kirkesagens

Fremme i København«, og derfor fordredes i vore Ved

tægter

Enstemm ighed i vore Beslutninger,

hvorved vi hen

vistes til alene at lade os vejlede af Guds Aand.

At jeg, skønt manglende saare vigtige Betingelser,

navnlig Evnen til i Tale at udtrykke mine Tanker, kom

med, skyldes alene mine graa Haar, som noget dækkede

over de øvriges Ungdom. Lyst og fredfyldt er mig Mindet

om de velsignede Sammenkomster i vore private Hjem,

Studenterhjemmet, Bethesda etc. Samfundsfølelsen, Bro-

dersindet, den fælles Kærlighed til Opgaven, der fyldte os

alle og tillod os at dele alt med hinanden og være saa