132 / 274
121
kom samme Aar, og dette er jo ganske naturligt, thi disse
bunder jo ogsaa i Ring-Korrespondancen mellem de fem.
Denne Formulering af vore kirkelige Idealer har under
hele Udviklingen været et Kompas, som det ikke har
været vanskeligt at følge, thi det viste sig, at Udviklingen
og Begivenhederne ofte paa den forunderligste Maade tvang
os frem ad de der udpegede Veje.
Skridt for Skridt viste det sig, at vi dér havde anet mere,
end vi sandsynligvis dengang gjorde os klart i vore fam
lende Forsøg paa at se Vejen fremad.
De syv Punkter stod jo der paa Papiret, det var paa
en Maade naivt at udkaste et saadant Program, hvis Rea
lisation i bedste Tilfælde maatte ligge langt ude i Fremtiden.
Men noget af vor Styrke beroede velsagtens paa vor
Naivitet, der baade oversaa Vanskelighederne og under
vurderede Modstanden. Vi troede paa vor Opgave: at
rejse Lægfolket til kirkeligt Samvirke, vi var hjærtelig
overbeviste om Nødvendigheden af, at den levende, aktive
Menighed maatte faa organisk Form og give sig Udtryk
baade i Samfundsliv og Samfundsarbejde, saaledes som
de 7 Punkter udtrykte det.
Og denne Tro satte Frugter.
Den 20. Oktober 1890 blev der gjort det første Forsøg
med at organisere et Menighedssamfund, hygget paa de
Tanker, der var udtalte i de 7 Punkter. Det var Pastor
Jul. Ifversen, Pioneren fra Rethlehemskirken, den elske
lige gamle Pastor emeritus Alfred Meinert, Klokker Axel
Axelsen og den, der skriver disse Linier, der tog Tanken
op og stiftede Helligkors Sogns Menighedssamfund. I Marts
1892 udsendtes det lille Skrift »Menighedssamfundet i Hel
ligkors Sogn. Til Oplysning og Overvejelse«, som jeg for
fattede, og i hvilket der gjordes Rede for Samfundets
Principer og Organisation. Det var et Forsøg paa at skabe
en Menighedsorganisation til kirkeligt Arbejde, en Sam
menslutning ikke om en Præst, men om Guds Riges