129 / 274
118
Dagbøger, og tænkte ikke saa langt frem i Tiden. Vi kan
ikke oprede, hvad der skyldes denne eller hin blandt de
mange, der efterhaanden kom til at elske denne Sag. Og
det er jo ogsaa ligegyldigt. Det er jo til syvende og sidst
kun et eneste Sted, vi skal vende Blikket lien, naar vi
spørger om, hvem Kirkesagens Vækst skyldes.
DE S Y V PUNK T ER OG MEN I GHED S S AMFUND S T ANKEN .
Af H. O. LANGE.
Kirkesagen, der tog Form som en ren t praktisk Bevæ
gelse, drejende sig om Organisation, Kirkebygninger, Sogne
deling og lignende, manglede dog ikke en aandelig, theo-
retisk Baggrund. Den udsprang af en dyb Sorg over
Kirkens Nød, over den Mangel paa Mod til at se Sand
heden i Øjnene, over den Overfladiskhed og Mangel paa
Fremsyn, der var saa iøjnefaldende hos mange af Kirkens
ledende Organer, over den Træthed og Forsagthed, der
prægede adskillige af Kirkens bedste Mænd. Det var i
den radikale Bevægelses Dage, da den radikale Bølge
havde naaet sit højeste Maal, da L iteratur og Presse næsten
liavde afskaffet Kristendommen og beredte sig til etter
Erobringen af København at erobre Landet. Da frem
kaldte Gud Kirkesagen. Denne udsprang af en inderlig
Kærlighed til Menneskesjælene og af en brændende Nid
kærhed for Kirkens Æ re og de gamle Kirkeidealer fra
Luthers, Calvins og Speners Dage.
Dens theoretiske Grundlag fandt allerede tidlig i 1890,
før Udvalget for Kirkesagens Fremme traadte offentlig
frem, Udtryk i »Syv Punkter til Overvejelse for Kirkens
Venner«, der blev trykt som Manuskript og anvendtes i
Arbejdet for at samle Meningsfæller i Kampen for Kirke
livets Genrejsning. De blev til i Dr. med. P. D. Kochs