124 / 274
FRA UDVALGETS DAGE.
FRA K I RK E S AGEN S B EG Y ND E L S E .
Af HARALD WESTERGAARD .
N
aar
jeg tænker en
3 0
Aar tilbage i Tiden, mindes jeg
ikke mindst den Bekymring, jeg følte over Folkekir
kens Afmagt overfor den Opgave, der var stillet den. Atter
og atter steg det Spørgsmaal frem for mig, om jeg overhove
det turde blive indenfor Folkekirken,
0111
jeg ikke udenfor
denne kunde komme til at g'jøre lidt Nytte i Aandens
Verden, i Stedet for at blive staaende i en overlevet In
stitution, der havde mistet sin Kraft.
En Diskussion med nogle Venner: afdøde
F
r iis
H
a n s e n
,
Dr.
K
o c h
,
nuværende Overbibliothekar
L
an g e
og nuvæ
rende Provst
U
s s i n g
,
bestyrkede mig i Begyndelsen i disse
mørke Tanker. Vi sendte et Hæfte rundt, i hvilket vi
nedskrev, hvad der bevægede sig i os. Dog kom under
alt dette ogsaa det Spørgsmaal frem, om ikke Strømmen
kunde vende sig, og Folkekirken atter kunde vinde Betyd
ning i vort Land, til Gavn for Menneskesjælene.
I Sommeren 1889 blev der holdt »Bethesdamøde« i
Aarhus. Jeg skulde' indlede, sammen med
F
r iis
H
a n s e n
,
0111
Menighedens Fattigpleje. Diskussionen var mig nær
mest en Skuffelse. Jeg mødte selvfølgelig først og frem
mest med Indtryk fra den store By, dens Masseelendighed,
de uhyre Opgaver, som her maatte ligge for Menigheden,
kristne Menneskers store aandelige og timelige Ansvar
overfor al denne Nød. Det stod for mig som nødvendigt,
at Menigheden organiseredes med denne Opgave for Øje.
Men det var, som om jeg ikke kunde faa Ørenlyd. Dis
kussionen pegede nærmest bort fra denne Opgave. Saa
meget er der sket siden den Tid, at det, som nu regnes
for en Selvfølge, dengang stod som en fremmed Tanke
for mange af de hedste Kristne.
Dog var Mødet ikke frugtesløst. I mit Foredrag und