119 / 274
108
Guds Naade i Kristus; Syndernes Forladelse ved Jesu Blod
var hans daglige Kraftens Kilde. Og det var ogsaa kun
denne Kraft, der bar ham gennem de svære Tider.
Yi, som færdedes med ham , erindrer levende denne
Periode med de overspændte Nerver, og senere i sit Liv
saa han tilbage paa denne Tid med dyb Taknemlighed
over, at han langsomt, men sikkert blev udfriet af den,
men samtidig fremhævede han idelig paa Tomandshaand,
hvorledes han havde lært meget om Sammenhængen mellem
det fysiske og det aandelige og derved havde vundet E r
faringer, der kom ham til Gode, naar han færdedes mellem
de mange syge og svage paa Salem.
Det var en Guds Styrelse, at vi, da det gjaldt om at føre
Kirkesagstankerne ud i Livet, kom i Forbindelse med
A
d o l p h
.
Det var Grosserer
T
h o r v a l d
P
l u m
,
der gjorde
W
e s t e r g a a r d
opmærksom paa
A
d o l p h
,
og Gud førte det
saaledes, at han straks var rede. Hvorledes det skete, ved
jeg ikke. Det var en Erobring af første Rang, som Kirke
sagen da gjorde, og
A
d o l p h
fandt der sit Livs Hoved
opgave, som han gav sig hen til med en enestaaende Offer
villighed og Glæde.
Han blev Kirkesagens Kasserer og Forretningsfører og
medbragte til denne Opgave hele sin trænede Forretnings
dygtighed og store Akkuratesse og Samvittighedsfuldhed;
han gav sin Tid og Arbejdskraft ubegrænset; da Arbejdet
snart voksede glædeligt, lønnede han al sin egen Lomme
den fornødne Assistance. Altid var han rede til at staa
i Forskud af sin egen Kasse, og det kneb tit for os andre
at faa at vide i hvilket Omfang. Hans overlegne Dis
positioner gav et mærkværdig godt Forslag i Midlerne.
Hans Glæde var det altid at overraske os med at samle
Midler sammen i særlige Fond, der ofte hjalp os i en
snæver Vending. Og han gav af sit eget langt mere, end
nogen af os vidste. Vi maatte ligefrem passe godt paa, at
vi ikke traf Beslutninger paa Basis af
A
d o l p h s
Pengepung;