116 / 274
105
hele sit oprigtige Hjærte fordybede han sig i det nye Testa
mente for at finde Gud og hans Veje. Det var Bjærg-
prædikenen, der blev hans Opdrager til Kristus, og han
betraadte med samlet Sjæl Vejen i Jesu Efterfølgelse.
Ordet i 1. Kor.
4
,
7
: Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad har
du , som ikke er givet dig, men dersom det er givet dig,
hvi roser du dig, som om det ikke var givet dig? blev for
ham Hovedresultatet af mange Kampe i Efterfølgelsens
Skole. Intet Under, at han fik rig Erfaring af, hvad den
frie og uforskyldte Naade i Kristus Jesus har at bringe en
stridende og højtstræbende Sjæl. En af mine første Er
indringer om et Møde med ham kalder hans Skikkelse
frem, som vi en Dag mødtes ved Christiansborg Slot.
Han tog en lille Bog op af Lommen og priste den som
den bedste Ven, han havde, næst efter Bibelen; det var
den knudrede norske Udgave af Rosenius: Klar og usvigelig
Vejledning til Fred. Denne Bogs klare evangeliske For
kyndelse var ham en stor Hjælp, og han udbredte mange
Exemplarer af Bogen overalt, hvor han traf søgende og
vakte Mennesker.
Da
J
o h a n
V.
A
d o l p h
overgav sig til Gud, gjorde han det
helt og ubetinget. Han var klar over, at nu stod han
med alt, hvad han ejede, og alt, hvad han evnede, til
Guds Raadighed. Han gav sine Tanker, sin Tid, sine
Penge, sit alt. Og til Tjenesten bragte han en Samvittigheds
fuldhed og en Nøjeregnen, en Idealitet, der ikke kendte
til noget Afslag.
Han, den forholdsvis rige Mand, saa det som sin første
Opgave at være noget for de fattige, og han blev Livet
igennem i særlig Grad de fattiges Ven. Han vilde ikke
blot lindre deres Nød, men han vilde færdes personligt
med dem, være deres Ven og vidne for dem om den
Herre, som havde givet ham Lyset og Livet, og som drev
ham ud i Tjenesten. Daglig havde han en Modtagelsestid
paa sit Kontor for Københavns fattige; og de strømmede