120 / 274
109
han var altid rede til at sige, naar der ikke var meget i
Kassen: jeg kan jo godt lægge
ud.
Og dog, dermed er ikke hans Betydning for Kirkesagen
udtomt. Vi var jo ret forskellige i den lille oprindelige
Kreds, men vi var altid klare over, at vi burde kun handle,
naar vi var helt enige, vi gik
udfra, at en Sagvar ikke
moden, før vi alle stod samlede
0111
den. Og
A
d o l p h
kunde slet ikke undværes i Kredsen. Han kunde altid
give os det bibelske Synspunkt for en Situation eller en
Opgave, han kunde altid stille Overvejelserne i Belysning
af den personlige Kristendom, han var Kredsens uendelig
fintmærkende Samvittighed. Han, denne saa praktiske og
kloge Mand,» betænkte sig aldrig paa helt at se bort fra
alle Klogskabens Overvejelser, naar blot Sagen var fuld
stændig klar for hans ømme Samvittigheds Domstol og i
Lyset fra Guds Ord og Aand.
Derfor holdt han ofte igen, naar andre iblandt os blev
ivrige under den Modstand, som Kirkesagen fandt i Be
gyndelsen. Alene hans Nærværelse tvang os til alvorligt
at prøve, om vor Iver var af kødelig og selvisk Art, eller
den stammede fra renere Kilder. Jeg var den yngste af
Kredsen og maaske den utaalmodigste;
A
d o l p h s
Person
lighed havde for mig en ligefrem opdragende Betydning,
uden at han anede eller tilsigtede det. Og
A
d o l p h s
Til
slutning til en Sag var for os alle en Betryggelse for, at
den kunde taale Guds Lys; thi han bar alt frem i dette
Lys i stadig og inderlig Bøn.
Hans Betydning for Kirkesagen udmaales ikke ved det
Arbejde, som blev synlig i en større Kreds. Han traadte
kun nødigt og sjældent frem som dens Fortaler i For
samlingen; alle kendte jo hans trofaste Arbejde i den dag
lige Administration; men kun den snævreste Kreds forstod,
hvor uundværlig han var, og hvilken Kraft han var i det
aandelige Arbejde for Herrens Sag.
A
d o l p h
var egentlig altid Frikirkemand, hvad andre