126 / 274
115
Bethlehemskirke indviet, hvor Pastor
I
f v e r s e n
havde be
gyndt et energisk og lovende Arbejde. Men det var mig,
som om der var sendt Bud efter mig selv. Saa samlede
jeg en lille Kreds af Lægfolk, deriblandt
K
o ch
og
L
a n g e
;
ogsaa afdøde Højesteretsassessor
M
o u r i e r
var med, langt
ældre end vi af Aar, men ungdommelig ved sin kraftige
Tro og sin brændende Varme. Vi forhastede os ikke; i
fem Fjerdinga ar gik vi og overvejede alle disse Spørgs-
maal, undertiden blot i den snevre Kreds, undertiden i en
større Skare; der var afdøde Kontorchef i Finansministe
riet
B
o j e s e n
,
Murmester K. K.
A
n d e r s e n
,
Overretssag
førerne
H
a r t m a n n
og
C
a s s e
og adskillige andre; mange
af dem er borte nu. Et af Medlemmerne af denne Kreds
var gamle Murmester J. F.
H
a n s e n
,
der i Kirkesagens
Begyndelse kom til at gøre Arbejdet overordentlig stor
Nytte, saaledes ved Ledelsen af Nazaretkirkens Opførelse.
Langt om længe naaede vi saa vidt, at vi følte, at nu
maatte der handles. Vi tænkte paa at faa stiftet en For
ening eller sligt, der skulde virke for Kirkesagen. Det
næste Bethesdamøde, i 1890, nærmede sig; vi maatte bruge
det til at slaa Lyd for vore Tanker. En Tid syntes alt
at være Forvirring og Raadvildhed, det var, som om vi
ikke kunde komme igennem, flere af Kredsens Medlem
mer var modløse. Men ved et Møde kort før Bethesda-
mødet klaredes det hele, ikke mindst var det Bojesen, der
skar igennem alle Vanskeligheder. Han foreslog, at jeg
skulde bemyndiges til at danne Udvalget, saa at det kunde
træde frem for Menigheden ved Betliesdamødet. Det lyk
kedes snart at faa de syv Mænd samlet.
K
o ch
og
L
a ng e
var selvskrevne,
B
a n g e r t
og
B
o r g e n
overvandt hurtig
deres Betænkeligheder, endvidere sluttede Grosserer
H
e n
r ik
L
e v i n s e n
sig til os. Vanskeligst var det at finde en
Kasserer. Mine Tanker gik forskellige Steder hen. Da
raadede Grosserer
T
h o r v a l d
P
l um
mig indtrængende til
at gaa til Grosserer
J
o h a n
V.
A
d o l p h
,
hvem jeg dengang kun
8
*