128 / 274
117
Der var i Lægmandskredsen sikkert en Del, der saa
paa dette officielle Skridt med nogen Mistillid, de ønskede,
at Arbejdet skulde gaa fuldstændig i
Frivillighedens Spor.
Men den Opfattelse sejrede, at man først og fremmest
burde prøve denne Yej; man havde jo fra Kristiania Ek
sempel paa, at det Offentlige vedkendte sig en saadan
Opgave. Kommissionens Forslag og Sagens videre Gang
er bekendt. Det viste sig hurtig, at Stat og Kommune
ikke vilde tage denne Sag paa sig. Det var godt for Me
nigheden, at Stat og Kommune saaledes skød Ansvaret
fra sig, det var intet mindre end et
Vendepunkt i Kirkens
Historie.
Men inden Kommissionen var kommen i Gang, havde
Lægmandsudvalget begyndt at arbejde. Vort første Maal
var at opføre en »Vandrekirke«, foreløbig skulde den staa
i den østlige Del af det uhyre store Johannes Sogn. Ar
bejdet med den Sag, og med de øvrige Opgaver, der efter-
haanden meldte sig, lærte os lidt efter lidt, hvad Vej vi
skulde gaa. Med Glæde tænker jeg tilbage paa de første
Friluftsmøder, holdt paa Nazaretkirkens Byggeplads, og
paa Pastor
H
o l t s
Oplevelser som ung Præst, ved Hus
besøg og paa anden Maade; og med ikke mindre Glæde
tænker jeg paa den unge Menigheds Offervillighed, der
snart viste os, at vi var kommen ind paa den rigtige Bane.
Under vore forberedende Forhandlinger blev der udar
bejdet et Aktstykke, som den Dag i Dag indeholder et
klart Program for Menigheden. Det er de »syv Punkter«,
som tindes trykt Side 119). En Dag udviklede jeg disse
Purikter for en alvorlig Kristen. Han sagde med en vis
Forfærdelse: »Det er jo Tanker, der ligger mangfoldige
Aar ude i Tiden«. Det stod for ham og for mange andre
som noget uhyre fjernt. Nu er der dog sikkert mange,
der er fortrolige med dem.
At skrive Kirkesagens Historie vil iøvrigt paa en vis
Maade være en Umulighed. Vi var ikke stærke i at føre