22 / 274
11
noget andet fyldte Sindene. Et afgørende Ord var talt,
og Handling maatte følge.
I
den nærmest følgende Tid samlede
W e s t e r g a a r d
og
hans Meningsfæller en Kreds af Lægmænd (nogle og tyve
i Tallet) til Drøftelse af den kirkelige Nød. Blandt dem
fandt de nye Tanker hurtig og varm Tilslutning. I Ok
tober samme Aar blev
H e n r y U s s i n g s
fire Foredrag i
Bethesda om
Menighedsliv og K irkeliv1)
et nyt Stød fremad.
De omhandlede vel ikke direkte Kirkenøden, men frem
stillede det Kirkeideal, der var begyndt at lyse for Venne
kredsen, og fik Lykke til at samle en stor Kreds af de
vakte Lægfolk i København, der bar paa Sorgen over Kir
kens Nød, og pege paa Vejen frem i Udviklingen af det
afgjorte og' ansvarsbevidste Menighedsliv.
Alt imedens raadslog man i den lille Kreds. De var
Lægmænd alle, og det syntes, som om Byens Præster
havde svært ved at godkende de nye Tanker. Alligevel
følte man, at man maatte have Præsterne i Tale, om man
skulde naa frem ad kirkelige Veje, og Løsningen fandt
man ved at indbyde Københavns Præster til en Forhand
ling med det Formaal at indgaa til Ministeriet med An
dragende om at faa nedsat en Kommission angaaende
Hovedstadens kirkelige Nød.
Men hvorfor fandt »Kirkesagen« i sin Begyndelse saa
liden Støtte hos Præsterne? Utvivlsomt ha r mange for
skellige Hensyn samvirket, men det har sin Betydning for
Historien at pege paa de kendeligste. Hos nogle sporedes
en »Retningsfrygt«, idet man var bange for noget sekterisk,
methodistisk eller ialtfald »missionsk« hos Lægfolkene,
uagtet disse netop kæmpede for de almindelige Kirkeprin-
ciper, der betinger hele Kirkens Virksomhed. Dybere laa
en Modsætning i Tidsaand, idet de ældre og førende af
Datidens Præster var opvokset med Individualismens Idealer,
b Udgivet paa Bethesdas Forlag i
1 8 9 0
(1 1 7
Sider).