21 / 274
10
fortsætte Samtalerne i en cirkulerende Korrespondance.
»Ringen« bestod af tre Lægmænd: Dr. med. P. D.
K o c h ,
Bibliotheksassistent
H .
O.
L a n g e ,
Professor v. Universitetet
H . W e s t e r g a a r d ,
og to Præster:
J u l . F r i i s H a n s e n ,
Ka
pellan i Lyngby, og
H e n r y U s s i n g ,
Sognepræst i Vejlby
ved Aarhus.
Korrespondancen havde ikke noget praktisk Maal, men
sigtede kun paa i al Almindelighed at udveksle Hjertesuk
og Tanker, famlende og søgende,
0111
Kirkens Stilling i
Tiden, dens Nød og dens Fremtid. Det var i Begyndelsen
slet ikke særlig København, som Tankerne drejede sig om,
men uden at vi selv vidste hvorledes, samlede Fo rhand
lingerne sig mere og mere om Udviklingen af et ret Me
nighedsliv og de særlige københavnske Vanskeligheder i
den Henseende1).
Glimt af de gryende Tanker kom offentlig frem ved det
tredie
Bethesdamøde,
der holdtes i
Aarhus
i Maj 1889.
Hele Vennekredsen var da samlet i Vejlby Præstegaard,
og Mødets Forhandling
0111
»Kirkelig Fattigpleje«,
som ind
lededes af
F r i i s H a n s e n
og
W e s t e r g a a r d ,
blev atter noget
af en Begivenhed. Ikke saaledes, at der fremkom meget,
der sigtede direkte paa Kirkesagen.
F r i i s H a n s e n
frem
hævede kun stærkt, at Fattigplejen maatte være forenet
med kristelig Sjælepleje, og pegede i Forbigaaende paa
Nødvendigheden af at dele de altfor store Sogne. Men det
var en enkelt lejlighedsvis Udtalelse af
W e s t e r g a a r d
(se
her Side 111) der fik Lov at virke næsten som en elektrisk
Gnist, der udløser en længe opsamlet Spænding. Det
brændte i mange Hjerter, og skøndt Forhandlingen ved
blev at dreje sig om Menighedspleje, mærkede man, at
x) Den af os fem, der vel tidligst var klar over Hovedlinierne i Kø
benhavns Kirkeproblem, var
K r u s H a n s e n ,
der allerede Juledag
1 8 8 8
i »Dagens Nyheder« skrev sin mærkelige Artikel 0111
3 0 — 4 0
nye K ir
ker i København.