KøbenhavnsKirkesag

første af de bekendte

Bethesdamøder

satte det Spørgsmaal

forrest paa Dagsordenen: »Arbejdet for de vantro Masser

i Hovedstaden«. Det var i Oktober 1886. Mødet holdtes

under overordentlig Tilslutning fra hele Landet, og Pastor

S c h e p e l e r n

(senere Holmens Provst) holdt Indlednings-

Foredraget.

Dette Møde benyttede Herren til at give det første Stød

til Arbejdet for Københavns Kirkesag. Dog var det ikke

S c h e p e l e r n s

i øvrigt alvorlige og gode Foredrag, men et

Indlæg i Diskussionen, der blev »Begivenheden«. Det var

Pastor

J o h a n n e s M ø l l e r

fra Odense, der i sit Indlæg ud

talte:

»Der maa tages fat paa en hel ny Maade. . . Det at bygge enkelte

nye store Kirker er ikke den rette Vej;

der maa bygges mangfoldige

smaa Kirker, 60—70; Sognene maa deles

stæ rkt... De nuværende

Sogne

kan

ikke blive Grundlag for en Menighedsordning, hvor de

enkelte kan faa deres Plads i Menigheden ...

Lad,

for at vi kan komme

ind paa den rette Vej,

blot en enkelt Mand begynde i et enkelt Sogn,

lad ham af Sognepræsten faa afstaaet f. Eks. en Firkant, begrænset

Gader, og

lad ham faa sig en Trækirke

eller anden Bygning i

en Baggaard at tale i. Eksemplet vil virke; her er noget for unge

Mænd at tage fat paa«.

Disse Ord slog ned i tre unge Piger, hvis Hjerter Herren

forud havde beredt dertil. De to,

I n g e r M a r i e S c h i ø l e r

(nu

gift i Skotland) og

E m i l i N e e r g a a r d

(nu dansk Præstekone)

var under deres Arbejde i Søndagsskolen blevet fyldt med

Sorg over den aandelige Fattigdom i de mange smaa

Hjem. Den tredie, Baronesse

T h . v . B i p p e r d a ,

var nylig

kommet fra Berlin og havde der i Hofpræst

S t o c k e r s

Gerning og den af ham stiftede »Kapellenverein« set noget

lignende. I Herrens Navn besluttede disse tre at tage

Sagen op, og den bekendte

A n n a S ø r e n s e n

(fra Martha-

hjemmet) gav dem en Guldtikrone med de Ord: »Det skal

være den første Sten til de smaa Kirker«.

De unge Pigers

»Forening til Opførelse a f smaa Kirker«

vakte baade Undren og overbærende Spot. Men Sagen

var fra Gud. Efter tre Aars Forløb havde de samlet Penge