GRUNDTRÆK AF KIRKESAGENS HISTORIE.
(
Af HENRY USSING.
I. HVAD DER GIK FORUD.
»T T '
n
saar, og en anden høster. Andre har arbejdet, og
1_J I er gaaet ind i deres Arbejde.« Disse Jesu Ord
(Joh.
4
,
37
) gælder overalt i Guds Rige; de har ogsaa deres
fulde Betydning i Kirkesagen.
Den Bevægelse, som vi for Kortheds Skyld betegner som
»Københavns Kirkesag«, er i sin Oprindelse ikke et egent
lig nyt Livsgennembrud i den danske Kirke. Den er et
nyt Syn for Kirkens Gerning, et nyt Arbejde taget op i
Kirken, men er født ud af det Liv, der var.
Naar begejstrede Venner undertiden taler, som om alt
var Mørke og aandelig Død i København, før dette Arbejde
toges op, gør de Kirkesagen en daarlig Tjeneste. Vi er
gaaet ind i vore Forgængeres Arbejde og har bygget paa,
hvad de har vundet; vi glemmer da heller ikke i Utak
nemlighed, hvad der gik forud.
Ved det 19de Aarhundredes Begyndelse var Kirkelivet i
Danmark saa langt nede som vel aldrig før. Guds Ord
syntes de allerfleste Steder forsvundet af Guds Hus, og
Kirkerne stod tomme. Men ved
G r u n d t v i g
og
M y n s t e r
be
gynd te Tivsvækkelsen, og i Løbet af et halvt Hundredaar
var Rationalismen væsentlig trængt tilbage.
I Tredserne i forrige Aarliundrede var Vartov og St.
Jolianneskirken, Holmens Kirke og flere andre Kirker
Udgangspunkter for en levende Forkyndelse, der samlede
store Skarer og havde Magt i Tiden. En yngre Kreds af
nidkære og dygtige Prædikanter sluttede sig til, og Køben
havn blev ikke uden Skel kaldt
»Hovedstaden med de
fa lde Kirker«.
Samtidig var Københavns
Indre Mission
stiftet (1865), og
snart kunde man i fremspirende Søndagsskoler og andet
Ungdomsarbejde, i Redningsarbejdet, i de første »Menigheds-
1
*