15 / 274
4
foreninger« og den begyndende kirkelige Menighedspleje
se Tegn paa, at det levende Ord havde vakt en ny aktiv
Aand i mindre Kredse, saa ogsaa Lægfolk begyndte at
arbejde for Guds Rige.
Ja, Halvfjerdsernes Historie viser os endogsaa Begyndelsen
til et egentlig
Kirkesags-
Arbejde. I 1861 var St. Johannes-
kirken indviet paa Nørrebro. Det var den første nye Kirke,
København fik i Aarhundreder. Og i Johanneskirkens
Tilblivelse slumrer alt de
første Spirer til Kirkesagen,
som det kan ses i den Ar
tikel i Berlingske Tidende,
hvormed daværende cand.
theol.
L u d v i g H e l w e g
først
slog til Lyd for at faa en
Kirke opført paa Nørrebro
(1852). Men Johanneskir
kens første Præst
R u d o l f
F r i m o d t
fik ikke blot Naade
til at vække Liv i vide
Kredse, blev heller ikke
blot Stifter af Hovedstadens
Indre Mission, men har
ogsaa været Kirkesagens
Forløber. Han følte — som Sognepræst for et Sogn, der
omspændte baade Nørre- og Østerbro — den knugende
Byrde ved Hovedstadens da begyndende stærke Vækst;
han forstod Menighedens Ansvar derunder og fik i sin
korte Levetid sit eget Sogn delt to Gange og to nye Sogne
kirker opført ved sin Menigheds Hjælp (St. Stefans 1874
og St. Jakobs 1878). Fra hans Kreds stammer ogsaa det lille
Skrift »Om Præster og Kirker i København« (Gads Forlag
1873) af A. D.1), som med et mærkeligt Klarsyn saa længe
Rudolf Frimodt.
1)
U n d er dette P se u d o n ym sk ju ler sig, som det nu v id es, O berst-
in d e T h.
K
e y p e r
.