KøbenhavnsKirkesag

HERREN HAR GJORT STORE TING IMOD OS.

Af H. OSTENFELD.

a a r

jeg ser tilbage

p a a

det Arbejde, som betegnes ved

»Københavns Kirkesag« , i hvilket Gud ha r forundt

ogsaa mig at arbejde lidt med, saa er der et Ord af Ps. 126,

som melder sig af sig selv for mig: »Da Herren hjemførte

Zions Folk, som vendte tilbage,

da var vi som Drømmende,

da blev vor Mund fyldt med Latter og vor Tunge med

Frydesang, da sagde man blandt Hedningerne:

Herren

ha r gjort store Ting mod disse. Herren ha r gjort store

Ting mod os, og vi blev glade«.

Jeg forstaar saa godt

dette Udbrud af Salmisten. De havde i det fremmede

Land slaaet sig til Ro med, at nu kunde det ikke være

anderledes, selv

0111

de følte Trykket af at være under

Fremmedherredømme og var borte fra deres eget Land.

Da aabnede Herren Udvej gennem den Magtomlægning,

som fandt Sted ved Babylons Erobring. Ikke saa under

ligt, at de synger: »vi var som Drømmende«, de spurgte

sig selv:

er det virkeligt eller vil det svinde bort som et

Syn ,

thi det er ikke os, der h a r Fortjeneste af det, som

er sket. Det er ikke vor Virksomhed, som h a r bragt det

i Stand.

Saaledes føler Kirkesagens Venner og Medarbejdere

overfor denne store Sag, som Herren ha r fremmet for

vore Øjne. »Vi er som Drømmende«. E r det muligt, at