25 / 274
14
kommission lige var ved at blive nedsat. Men Lægmands
kredsen turde ikke lade de kostbare Aar gaa hen , inden
dennes Forslag kunde blive gennemført, og følte desuden
klart, at
selv om
der ved Kommissionen naaedes et tilfreds
stillende Resultat med Hensyn til Sogne og Kirker, vilde
der intet være g jort for Hovedsagen: Vækkelsen af Menig
hedens Ansvarsfølelse og Udviklingen af det Liv, der skulde
fylde Rammerne.
Til Hjælp i Arbejdet antog Udvalget en Sekretær, først
F. W.
S t e i n t h a l ,
hidtil Sømandspræst i London, som dog
efter kort Tids Forløb gik over i den københavnske Indre
Missions Tjeneste (1891), og senere den unge Pastor H. P.
M o l l e r u p ,
der tillige virkede for »de smaa Kirkers« Fo r
ening, og som ved at arbejde i et særskilt Distrikt under
Pastor
K r a g
personlig gjorde Erfaringer om de nye Idealer.
Men den egentlige Ryrde laa ikke blot aandeligt paa »de
Syv«, der stadig samledes til fælles Bøn; men ogsaa af
selve det praktiske Arbejde tog de personlig Broderparten,
baade naar det gjaldt om med Mund og Pen at kæmpe
for Ideerne, og hvor det drejede sig om at samle Penge
eller føre de mange vanskelige Forhandlinger med alle
Slags Autoriteter.
Det nærmeste praktiske Maal saa Udvalget i — alt imens
man afventede Kirkekommissionens Forslag med Hensyn
til den samlede Kirkevirksomhed — at faa begyndt et
kirkeligt Distriktsarbejde efter de nye Principer, hvor der
kunde aabnes Vej for et saadant. Derfor overtog Udvalget
med Glæde
Betlilehemskirkens
Drift fra de unge Piger, der
kun nødtvungent og midlertidig havde paataget sig denne;
og i Foraaret 1890 lykkedes det at faa den unge Pastor
J. C.
H o l t
ansat som Kateket i St. Johannes Sogn paa den
Maade, at den østlige Spids af Sognet (nærmest det nu
værende Nazareth Sogn) blev overladt ham til særlig Virke
felt. Ved Paasketid 1891 udstedtes da det første Opraab
til Menigheden om at rejse en lille midlertidig Kirke for