31 / 274
20
Yenner ud over Landet fik Syn for, at denne Bevægelse
var fra Herren. Baade aandeligt og økonomisk skylder
Kirkesagen sine Yenner paa Landet meget, og for hele
det danske Kirkelivs Udvikling har det haft en overordent
lig Betydning, at Livsbevægelsen ude i Landet og Livsbe
vægelsen i Hovedstaden kom i nærmere Forbindelse og
fik Tillid til hinanden.
Imod Slutningen af Udvalgets Tid sporedes det dog, at
Vejen frem kunde blive vanskelig nok. For hver ny Kirke
voksede Budgettet, og ved hvert nyt Skridt rejste sig de
samme Vanskeligheder. Fra Sognepræsternes og den offi
cielle Kirkeordens Side lagdes der næsten alle Vegne Hin
dringer i Vejen for, at Udvalgets Kirker fik den folkekir
kelige Plads, de begærede at udfylde. De blev snarest
taalt fra oven og derfor ret naturligt fra neden set paa
som noget halv sekterisk. Og vendte man saa Øjet mod
det store Maal: Kirkesagens Gennemførelse i hele Staden,
maatte det jo indrømmes, at man endnu kun havde vun
det nogle Forpostfægtninger.
Ganske naturligt maatte dette vende Udvalgets Tanker
imod det Spørgsmaal, om ikke en Ændring i Virksom
hedens Ledelse, en nøjere Samvirken med Kirkens Auto
riteter, kunde lette Sagens Gennemførelse. Og da
S k a t
B ø r d a m
i Foraaret 1895 blev Sjællands Biskop, laa det
lige saa nær for denne Mand, der alt i Kirkekommissionen
var blevet Sagens Ven, at føle det som sin særlige Opgave
at fremme Københavns Kirkesag.
T a i t s
Virksomhed som
Biskop af London blev ham et lærerigt Forbillede. Og
med Glæde optog han derfor de Forhandlinger med Ud
valgets Mænd og andre Kirkens Ledere, der førte til Dan
nelsen af det københavnske Kirkefond, hvori Udvalget
gik op.