34 / 274
23
for Guds Riges Skyld. Men det kan ikke undre, at man
ofte stødte paa Vanskeligheder, og at det i Begyndelsen
var svært at styre klart og ret.
Selvfølgelig maatte Biskoppen, der skulde repræsentere
den officielle Kirkeorden, vaage
over, at
der var Bromel
lem de bestaaende Former og det nye Ideal. Han haa-
bede endnu paa, at der fra Kirkestyrelsens og Lovgiv
ningsmagtens Side skulde blive ydet et større Bidrag til
Kirkesagen, idet Kirkeministeren efter Samraad med ham
netop ved samme Tid forberedte et Lovforslag om et Til
skud af Statskassen paa 24,000 Kr. aarlig i 10 Aar til Kø
benhavns Kirkesag1). Derfor turde han ikke i sin Program-
tale sætte
Macilet
højere end at faa København delt i Sogne
paa 15,000 Mennesker, uagtet han selv udtalte, at »naar
det gik efter hans personlige Ønske og hans Mening om,
hvad der var det heldigste, skulde Byen deles i Sogne
paa omtrent 10,000 Mennesker«. Men kunde den nye
Bevægelse her slaa af paa Kravet om Sogne paa
10
,
000
, der allerede længe havde været hævdet ikke som
det bedste, men som det mindste, der kunde kaldes for
svarligt?
En anden Vanskelighed føltes straks i
Bestyrelsens Sam
mensætning.
Skulde Kirkefondet have noget af en Auto
ritets Stilling i Københavns Kirkevæsen, maatte Stadens to
Provster vel være med. Derfor traadte Stiftsprovst
P
a u l l i
og Holmens Provst G.
S
c h e p e l e r n
ogsaa efter Biskoppens
Anmodning ind i Bestyrelsen; men netop disse Mænd
nærede ud fra deres kirkelige Syn store Betænkeligheder
overfor de nye Krav og havde allerede gentagne Gange
bestemt bekæmpet dem. Skulde den nye Bestyrelse da
blive en Slags Repræsentation for modsatte Anskuelser,
der kun kunde virke igennem Kompromisser, eller kræ
vede Bevægelsen en væsentlig Enighed mellem Lederne
0 L ovforslaget blev dog ikke gennemført.