37 / 274
26
F
r i i s
H
a n s e n
satte hele sin mægtige Arbejdskraft ind.
Han foretog Rejser til alle Landsdele og vandt Kirkesagen
de varmeste Venner i de levende Menighedskredse. Han
opsøgte de ungenidkærePræster, der var bedst skikket til
_______
Pionerarbejdet herinde,
r n u x i i H i å u
og overtalte dem til at
komme. Han blev deres
faste Støtte og Vejleder
under alle Vanskelighe
der i Gerningen. Han
fandt Grunde til nye Kir
ker, hvor det var vanske
ligst, og med sin store
Organisationsevne udka
stede han praktiske Pla
ner for en gennemført
Sognedeling af hele By
dele.
Dermed staar vi ved
en anden Kamp, der for
tjener særlig Omtale:
»Kampen fo r de smaa
Sogne«.
Lige fra Kirke
sagens Fødsel var »smaa
Feltraabet. A.
S
c h a ck s
»Smaa eller store Sogne i
København« (Udvalgets Smaaskrifter VIII) havde allerede
i 1894 paavist dette Kravs folkekirkelige Nødvendighed,
støttet ved Autoriteter som
T
h
. C
h a l m e r
,
A.
V
i n e t
, C
l a u s
H
a r m s
, B
u c h s e l
, G
u s t a v
J
e n s e n
o
.
il. Efterhaanden var
man blandt Kirkesagens Venner standset ved Kravet:
Sogne paa højst 10,000 Mennesker med to Præster, men
ogsaa dette vedblev man fra konservativ Side at anse for
ganske overdrevet, og ved selve Kirkefondets Stiftelse turde
Biskop
R
ø r d am
ikke sætte Maalet saa højt. Det var
F
r iis
H
a n s e n s
glimrende Taktik, der afgjorde Sagen i Praksis.
A p o stelk irk en s G rund.
Ind g an g en i Saxogade (Nr. 13) er n ed erst
p aa B illedet. Til h ø jre den sm u k k e »Klo
stergang« (afb ild et p aa Om slaget), som
fø rer lige in d i K irken. Ø v erst til v en stre
M enighedslokaler.
Sogne