43 / 274
32
sede. Naar saa tillige efter Aarhundredskiftet et Omsving
i Retning af mere Religiøsitet har gjort sig gældende, er
det forstaaeligt, at alle, der kan sammenligne, med Tak
maa sige, at Befolkningens hele Stilling nu er vidt forskel
lig fra, hvad den var i Kirkesagens første Tid.
Det vil ikke undre, at
Kampen fo r Pengene
har optaget
mange Tanker og Kræfter. Kirkefondets Aktiver beløber
sig nu til over
3
V
2
Million Kroner. Selvfølgelig er der
kæmpet baade i Bøn og Arbejde for at rejse saa store
Midler alene ad Frivillighedens Vej. Igennem den aarlige
Bededags-Kollekt, gennem Indsamlinger ved Møder ud over
Landet, gennem Aarsbidrag og særlige Gaver (Legater o. d.)
fra København og andre Egne er Strømmen flydt. Ogsaa
Laan
er anvendt til Køb af kostbare Kirkegrunde eller af
hele, store Ejendomme (Vesterbrogade 17 og »Sortedams
lund«). Om alt dette vil man faa nærmere Oplysning
andetsteds i dette Skrift (S. 240).
Naar man gennemlæser »Københavns Kirkesag« for de
svundne Aar, faar man et levende Indtryk af, hvorledes
der er kæmpet. Fra Tid til anden er der optaget nye »sær
lige« Indsamlinger. Engang udtalte
J
o h a n
V.
A
d o l p h
ved
et Møde, at blot 10 Øre om Ugen af hver af Københavns
Kirkegængere vilde give os 150,000 Kr. om Aaret; det gav
Stødet til den store
Tiøres-Indsamling
(Aar 1900—1904), hvis
Hovedkasserer var Oberst C.
K
e y p e r
.
Denne indgik som et
Led under det forgrenede Arbejde af »Kirkefondets Hjælpe
komité« med Admiral C.
G
a r d e
som Formand (stiftet 1900).
Senere optoges under Feltraabet
Kirkesagens foreløbige Fuld
førelse
to nye store Indsamlinger (1905—6) under Ledelse af
Grev
J. M
o l t k e
og Kammerherre
B
a r n e r
.
Og foruden disse
har fra Tid til anden andre Veje været prøvet til at rejse
de fornødne Midler.
Det kan imidlertid ikke nægtes, at Planerne for Pengenes
Tilvejebringelse ikke altid har ført til de ønskede Resultater.
Ingen af de »store« Indsamlinger indbragte, hvad der var