49 / 274
38
af Kirken for en eventuel Valgmenighedsdannelse. Imidler
tid havde ogsaa »det kirkelige Udvalg« optaget en For
handling om Kirkefondet, og det derom nedsatte Under
udvalg (hvis Formand var Biskop
W
e g e n e r
,
og hvori
D
a m k i e r
, W
e s t e r g a a r d
og
U
s s i n g
havde Sæde) indstillede,
hvad hele det kirkelige Udvalg sluttede sig til ved en en
stemmig Dagsorden (19. Sept. 1907), at anbefale,
»at der ved Overdragelsen af en Kirke til folkekirkeligt
Brug kan gives Kirkefondet et bindende Tilsagn om, at
det til enhver Tid skal være berettiget til at forbeholde sig
den halve Brug af Kirken til Fordel for en Valgmenighed,
som med dets Tilslutning maatte ønskes stiftet — selvfølge
lig paa de i Lovgivningen for Dannelse af Valgmenigheder
overhovedet angivne Vilkaar«1).
Efter at denne Ordning havde fundet Billigelse i Kirke
fondets Bestyrelse (Oktbr. 1907), optoges den i en kongelig
Resolution for Filipskirken (19. Okt. 1907) og gennemførtes
kort efter for 10 andre Sognekirker under Kirkefondet. De
nævnte Resolutioner anerkender tillige uforbeholdent Kirke
fondet som Ejer af disse Kirker; og har dette under folke
kirkelige Forhold end ikke særlige Fordele, er det dog der
med givet, at disse Kirker ved en Ophævelse af Folkekir
ken, bliver Kirkefondets frie Ejendom. Betydningen af den
nye Ordning ligger ikke blot i, at der er tilsagt Kirkefon
det en særlig Ret, som kan sikre dets Menigheder Brug af
Kirkerne i Tilfælde af en Konflikt, men fuldt saa meget i,
at det herved i lige Grad bliver
begge
Parters Interesse at
undgaa en Konflikt — saa at der kan næres Haab om, at
den tilsagte Ret aldrig behøver at benyttes.
9 Den h ele m eget in te re ssa n te F o rh a n d lin g i d e t k irk elig e U dvalg
e r a ftry k t i »K øbenhavns K irkesag« 1907—8, S. 105—48.