45 / 274
34
drev dertil. Det var ved Udgangen af 1901, at Kirkesagen
efter ikke m indre end syv Kirkeindvielser i Aarene 1900
—1901 truedes af et hidtil ukendt Underskud (17,000 Kr.).
Forretningsudvalget udsendte Opraab, og indtrængende
Skrivelser sendtes til Kirkefondets Præster og Menigheder.
Da blev ved Nytaarstid 1902 Tanken taget op rund t om
kring ved de smaa Kirker. De Heste Steder blev den før
omtalte Tiøres-Indsam ling anvendt til dette Formaal, og
med saa stor Offer- og Arbejdsvillighed sluttede Menig
hederne sig til Sagen, at Mariæ Kirkesals to Distrikter
naaede det hele Maal alt i samme Aar, og Brorsons-,
Fredens- og Gethsemanekirken kom snart efter. Dermed
er en stadig og bestandig rigere Strøm af Midler tilflydt
Kirkefondet, og samtidig er Menighederne vokset i indre
Kraft og Selvstændighed. Sidste Aar beløb Bidragene til
Kirkernes Drift fra alle Kirkefondets Menigheder (hvoraf
de fleste afgjort bestaar af Smaafolk fra de fattige Kvarterer)
sig til godt 45,000 Kr. eller over en Trediedel af den samlede
Aarsindtægt. Og i Sammenhæng dermed er ogsaa Be
styrelsens Sammensætning undergaaet en betydningsfuld
Forandring , idet den sidste Aar bestod af 55 faste (af Be
styrelsen valgte) Medlemmer og ikke m indre end 34 Re
præsentanter for Kirkefondets Menigheder.
Til sidst maa vi om lale
Kampen om Kirkefondets Ejendoms
ret
til sine Kirker og Besættelsen af
Præsteembederne
ved
disse. Yar Kirkesagen kun et Arbejde for at tilvejebringe
Kirker i København, der saa gik ind i Folkekirkens
Organisation ligesom ellers, hvor en ny Kirke rejses, vilde
disse Spørgsmaal ikke volde nogen Vanskelighed. Men
Kirkesagens mægtige Opgave vilde aldrig være blevet taget
op til Løsning gennem frie Ofre af Guds Folk i Danmark,
om den blot havde sigtet paa officielle Rammer. Det var
en Livsbevægelse, Menigheden vilde ofre for. Men had
man den levende Menighed om Penge til Kirker i Køben
havn, rejste den ofte de Spørgsmaal: hvem skal eje disse