47 / 274
36
fondets Menigheder sluttede sig derfor ogsaa gennem
Menighedsforbundet til den almindelige kirkelige Protest.
Yed Menighedsraadsloven af 1903 blev da Bestemmelserne
om Præstevalg udskudt, og Faren for en kirkefjendsk In
vasion i Menighedsraadene afvendtes derved. Alligevel gav
Ministeriet de nyvalgte Menighedsraad en væsentlig Ind
flydelse paa Præstevalget, men de københavnske lovbefalede
Menighedsraad var nu ved Valget væsentlig kommet til at
bestaa af Menighedernes Ledere, ved Kirkefondets Kirker
for en stor Del de samme, der sad i de »frivillige Menigheds
raad« (Styrelserne for Menighedssamfundene), og flere
.Embedsbesættelser forløb derfor i smuk Enighed mellem
Kirkebestyrelsen og Menighederne.
Da blussede paa een Gang den slumrende Konflikt op
i lys Lue. Da Sognekaldet ved
Fredens Kirke
blev ledigt
i 1906, begik Menig'hedsraadet her den Fejl ikke i rette
Tid at indsende den ved Ministeriets Cirkulære foreskrevne
Begæring om at faa Ansøgningerne tilsendt, og i August
blev da Pastor
H
a l l a g e r
udnævnt til Sognepræst. Da
Fredens Menighed imidlertid havde samlet sine Tanker
om en anden og afgjort erklærede ikke at kunne slutte
sig til den udnævnte Sognepræst, besluttede Forretnings
udvalget at støtte dens Forsøg paa at faa Udnævnelsen
ændret (som det jo oftere var sket andetsteds i Landet).
Mange Ting blev forsøgt, men fra den anden Side blev der
ogsaa sat meget ind paa Sagen, og først efter ret langvarige
Forhandlinger »sluttedes der Fred«: den skete Udnævnelse
forandredes ikke, men Ministeren lovede at oprette et re
siderende Kapellani ved Kirken for den Mand, Menigheden
maalte ønske, og tilsagde Kirkefondet, at det ved frem
tidige Embedsledigheder skulde faa Lejlighed til at gøre
sin Indflydelse gældende1).
Denne Begivenhed opskræmmede imidlertid Menigheden,
9
D en u d fø rlig e R edegørelse h e rfo r, se K ø b en h av n s K irk esag
1906,
S. 100 ff.