41 / 274
30
præster. Det var daværende Kontorchef O.
D
a m k i e r
,
der ved at udtænke denne sindrige Udvej løste en
af Kirkesagens vanskeligste Knuder. Som »Sognedistrik
ter« blev de nye Kirkers Omraader henvist til disses Præ
ster ganske som i egentlige Sogne, og derved kunde det
trind t om opblomstrende nye Kirkearbejde først rigtig
komme til at gøre den Gavn, som det saa hjerteligt
gerne vilde.
En videre Følge af den voksende Kirkebevægelse var da
en
n y Lov om Lign ingen a f Præstepenge
i København
(14. April 1904), der ved at indføre en ensartet Paaligning
over hele Staden fjernede de ovenomtalte Vanskeligheder.
Ved dens Gennemførelse bortfaldt de fleste Steder Nød
vendigheden af den særlige Form af »Sognedistrikt«, og
5. April 1905 blev derfor paa een Gang hele fem af Kirke
fondets Sognedistrikter »ophøjede« til Sogne.
En anden ejendommelig Kamp, Kirkefondet har ført, er
Kampen mod det Kirkefjendskab,
der havde bredt sig saa
underligt i Hovedstadens Befolkning, fremkaldt for en Del
ved Kirkens Forsømmelser, for en Del ved de fritænkerske
Strømninger og Socialdemokratiets fra Tyskland importe
rede Kirkefjendskab.
Det er mærkelige Erfaringer, Kirkefondet ha r gjort i
denne Henseende. Københavns Kommunalbestyrelse stil
lede sig en Tid saa uvilligt overfor Kirkesagen, at den ikke
blot ikke vilde skænke Byggegrunde til Kirker (som tid
ligere var Skik), men at den, da Kirkefondet købte Grund
til Blaagaardskirken, ikke undsaa sig ved den Smaalighed
a t stille som Betingelse, at der af denne Kirke altid skulde
svares de Afgifter, som Kirker ellers ved Lov er fritagne for.
Og i Befolkningen var ikke blot i Kirkesagens Begyndelse
»de otte Kirker« et glimrende Agitationsmiddel, men det
er oplevet, at da Menigheden i et Sogn tik købt en ny
Grund til Kirkefondet og belavede sig til at samle frivillige
Gaver ind til dens Opførelse, saa foranstaltede Social