36 / 274
25
som maatte føres for at aabne de lukkede Døre, skabe
nye Arbejdsvilkaar og vinde frem i den store Befolkning,
hvor saa meget var tabt.
Yi nævner først
Kampen fo r Sagen selv,
for at bringe
dens Grundtanker til Forstaaelse, for at faa Lov at handle
efter dem. I et folkekirkeligt Samfund vil der jo i Reglen
ikke rejses Indsigelse imod, at Kirken overhovedet er og
arbejder, som man er vant til det. Men såasnart et højere
Maal sættes og et kraftigere Arbejde optages, forarges Ver
den: Sværmeri — Methodisme — indremissionsk Fana
tisme o. m. a. Har vi ikke mere end Kirker nok i For
vejen? De Kirker, som vi har, er jo ikke engang fulde.
At bygge Kirker er at byde de fattige Stene for Brød.
Med disse og mange andre skiftende Grunde søgte man
fra Verdens Side at spærre Vejen for Fremskridtet. Og
i kirkelige Kredse var det under den lange Tilbage
gangs Tryk mest almindeligt at ryste forsagt paa Hove
det: Utopier! Uopnaaeligt! Ved at arbejde stilfærdigt
for en Kirke ad Gangen var der vel Mulighed for at
naa lidt fremad, men de højtspændte Krav vilde kun
ødelægge alt.
Her maatte tales for de nye Tanker i Tide og Utide. I
Kirkefondets første Vinter holdt H.
U
s s in g
en Række Fore
læsninger paa Universitetet: »Kirkens Arbejde i store Byer«
(Gads Forlag 1897). Ved Kirkefondets Blad:
»Københavns
Kirkesag
«, redigeret af Sekretæren, ved Piecer, Blad
artikler og Flyveblade, ved offentlige og private Møder
(Dagligstuemøder o. a.) kæmpedes der og vandtes der stadig
nye Venner. Men i Forstaaelsen af, at det afgørende Be
vis vilde bestaa ikke i Ord, men i Kendsgerninger, lagde
man samtidig al Kraft ind paa at fremme det allerede paa
begyndte Distriktsarbejde, faa nye Virksomheder aabnet
og — heri ser man Fremskridtet fra Udvalgets Tid —
P laner lagt for en systematisk Løsning af Opgaven ud over
Staden.