134 / 207
°g apparater, men maskiner, hvoraf de største vejede over
1000
kg.
Der var dengang 7 svende, 2 arbejdsmænd og 4 lærlinge i virksomhe
den. Svendene var utilfredse med deres timeløn på kr. 1,50 og fik ved
et mæglingsmøde en forhøjelse på 2 øre, efter at Flach-Bundegaard
havde truet med at ville lukke fabrikken, hvis han skulle punge ud
med de krævede 5 øre. Yngste lærling var den senere værkfører B. O.
Henrichsen. Han fik 10 øre! timen, og for fremmøde en halv time tid
ligere hver morgen for at fyre op i kakkelovnen fik han 5 øre.
På samme tid blev selskabets tidligere agent i Sydamerika, Jørgen
Jørgensen, der nu ønskede at bosætte sig i Danmark igen, antaget som
meddirektør. Medens Flach-Bundegaard tog sig af konstruktion, pro
duktion og bogholderi, skulle Jørgen Jørgensen tage sig af salget. Ved
flid og dygtighed blev omsætningen forøget, og der blev også oparbej
det nogen eksport. Opgaven køb og salg af brugte maskiner blev også
taget op og fik efter forholdene betydeligt omfang. Penge var stadig et
stort problem. Hver fredag skulle der være penge til lønninger, og ar
bejdsdrengen blev derfor sendt af sted tidligt fredag morgen på cykel
for at prøve at få de ca. 1500 kr. hjem, der skulle bruges. Det kunne
ofte være svært, for mange steder blev han afvist, selv om tilgodeha
vendet på de forskellige apoteker mange gange beløb sig til under
10
kr. Arbejdsdrengen arbejdede hårdt på at løse opgaven, for han vid
ste, at lykkedes det ikke, ville han få vrøvl både med firmaet og med
arbejderne, som skulle have pengene. Han fik strenge pålæg om at
være tilbage så tidligt, at man kunne komme i Amagerbanken inden
lukketid kl. 3, men alligevel var det ofte nødvendigt at ringe til ban
ken og meddele, at drengen var lidt forsinket, og han blev så lukket
ind ad bagdøren. Når det rigtigt kneb med penge - f . eks. til en forfal
den veksel, der ikke kunne omsættes igen - måtte Flach-Bundegaard
ofte træde hjælpende til med et beløb fra privatkontoen. Til Jørgen
Jørgensens gage var der selvfølgelig heller ikke penge nok, og han fik
derfor en del af lønnen i form af aktier i selskabet. I 1933 blev der
overenskomstmæssigt indført 3 dages ferie med løn for dem, der havde
været beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år. Indtil da havde ferie
været et ukendt begreb for arbejderstanden, dog havde der få år for
inden været mulighed for indtil 3 dages frihed uden løn.
1.
februar 1937 havde firmaet bestået i 25 år og Flach-Bundegaard
nået sit 25 års jubilæum. Dagen fejredes ved en fest i hjemmet på Lille
Erling Schlier
130