135 / 207
A f en fabriks historie
Mølle, og foruden nære venner og familie var alle ca. 30 medarbejdere
fra meddirektør til yngste lærling indbudt til »Møllefest«.
I midten af 1930’rne var man gået i gang med to nye opgaver af be
tydeligt større omfang end de tidligere, og disse blev begge en succes.
Den ene var type ATM (automatisk iubefyldemaskine), der kunne
fylde og lukke ca. 50 tuber pr. minut med enmands-betjening. Der
blev i de følgende 10 år lavet ca. 50 eksemplarer af denne type. Den
anden var type DFV 300 (dansk /arveualseværk med valsediameter
300 mm). Den blev i de næste femten år solgt i ca. 40 eksemplarer, og
efter en mindre modernisering fortsatte salget endnu i mange år.
Denne maskintype vandt indpas på alle danske og mange udenlandske
maling- og trykfarvefabrikker og blev den maskine, der var begyndel
sen til det store program og den nære tilknytning, man efterhånden fik
til disse industrier.
Ingeniør Flach-Bundegaard fastslog med disse to løste opgaver sine
store konstruktionsevner, idet maskinerne ikke blot straks fra igang
sætningen kørte tilfredsstillende, men også blev betragtet som de bed
ste, der fandtes på det tidspunkt. En nykonstruktion blev først blyant
tegnet på svær, gul tegnekarton som samlingstegning og med enkelte
gruppe- eller detailtegninger. Efter disse originaltegninger blev der så
først fremstillet træmodeller til de dele, der skulle støbes, hvorefter
tegningerne blev brugt på værkstedet til bearbejdning og montering af
de første maskiner. Var der udsigt til, at det ville blive en maskintype,
der skulle fremstilles i større antal, blev der med tusch udført revide
rede tegninger. Af disse blev der derefter taget lyskopier i en stor glas
ramme, som blev stillet ud i sollyset og her - afhængig af vejret - be
lyst i et tidsrum varierende fra fem minutter til flere timer. Disse »blå
tryk« blev derpå ofte opklæbet på krydsfinér og lakeret, så de kunne
holde længe på værkstedet. Tegnestuen var et lille rum i forbindelse
med privatlejligheden, og arkivet var et billard, hvor tegningerne lå i
nogle store papmapper. Først omkring 1935 anskaffedes en tegnema
skine i stedet for hovedlineal.
Både den stigende omsætning og det dermed forøgede medarbejder
antal samt den kendsgerning, at mange af de producerede maskiner
var blevet større og tungere, gjorde værkstedsforholdene meget uhen
sigtsmæssige. Dertil kom, at der fra fabrikstilsynet blev rejst en række
krav, som det nærmest ville være umuligt at opfylde, såsom større vin-
131