139 / 207
A f en fabriks historie
var begyndt som kontorlærling i 1929, og driften Erling Schlier, som
var begyndt i 1936 efter afsluttet uddannelse som teknikumingeniør.
Anden verdenskrigs udbrud i september 1939 og især besættelses
tiden efter den 9. april 1940 medførte selvfølgelig også en række van
skelige år for Diaf. I stedet for eksporten blev det nu forsyningerne til
hjemmemarkedet, der blev det bærende. Der skulle bruges maskiner
til mange af de produktioner for erstatningsvarer, der dukkede op.
Der blev bl. a. leveret en del anlæg til fremstilling og emballering af
erstatningskaffe, som hovedsageligt bestod af ristede og knuste roer.
Der lavedes tabletpresser og emballeringsmaskiner til bouillonternin
ger og knusemaskiner til strandskaller, som skulle anvendes til hønse
foder. Da der næsten ikke kom udenlandske maskiner til landet
undtagen til brug for »Værnemagten«, var der også meget repara
tionsarbejde og mange specialopgaver. Den strenge elektricitets- og
brændselsrationering for dem, der ikke arbejdede for tyskerne, voldte
store vanskeligheder. Til opvarmning fik man kun brunkul, og for
uden de store problemer med løbesod og megen aske var det nødven
digt, at der til stadighed var en mand beskæftiget med at skovle rundt
i de oplagrede brunkul for at forhindre, at der udbrød åben ild ved de
uundgåelige selvantændelser.
2.
juledag 1943 blev vor genbo Jernkontorets hærderi bombet, og
det bevirkede, at der knustes 1.093 ruder på Diaf, og at vinduesram
merne bøjedes, så de aldrig senere kunne rettes helt op igen. Trods
frost og sne standsede man kun arbejdet een dag og klarede sig så med
varmt tøj og træ for vinduerne. Det 36 m
2
store direktionskontor rum
mede i de kommende måneder alle kontorfunktioner, bogholderi,
tegnestue og var tillige spisestue for i alt
8
funktionærer.
Der var flere gange optræk til, at Diaf måtte påtage sig arbejde for
tyskerne, men det lykkedes at undgå det, først og fremmest på grund
af Flach-Bundegaards bestemte holdning og meget nationale indstil
ling. De femten medarbejdere, der på forskellig måde havde været
med i modstandsbevægelsens arbejde under besættelsen, inviterede
han den 2 1. maj 1945 til »Freds- og Møllefest«.
Også i de første år efter krigen var der mange restriktioner og van
skeligheder med at få materialer, men alligevel nåede man i 1946 for
første gang en omsætning på over
1
million kr., som fordelte sig med
ca. 700.000 på hjemmemarkedet og ca. 325.000 til eksport, hvoraf de
135