145 / 207
Johannes Nicolai Schmidts Dagbog 1832
delse med grosserer Jacob Holm, havde ved et besøg hos Holm i efter
året 1831 talt med ham om at få Johannes i lære hos ham, for at han
kunne »lære hvad der udfordres til at blive en Duelig Handlende«,
som det hedder i et brev fra Søren Schmidt 6. juli 1832. I dette skriver
han også, at fuldmægtig Frost med familie er i besøg i Grenå, og at
han, når de rejser hjem, er betænkt at lade sønnen rejse med, »for at
De da kunne see Persohnen«, og at »Drengen er Munter og Rask og har
Cienie«. Et brev af 5. september 1832 er delvis formet som en intro
duktionsskrivelse: »Fuldmægtig i det Kongelige Rentekammer Hr.
Frost har herved den Ære at forestille Dem min Søn, om hvem jeg
flere Gange i Skrivelse har taget mig Friheden at Anbefale til Deres
gode Omsorg. Gid Persohnen maatte vinde Deres Bifald«. Videre
skriver han, at sønnen skal blive i København, til Kruuse (en Grenå-
skipper) kommer.
Under Københavns-opholdet besøger Johannes Schmidt da også
Jacob Holm og taler med ham, og efter hans hjemkomst veksles der
nogle breve om hans kommende læretid. Grosserer Holm ønsker, »før
end nogen nærmere Bestemmelse tages, at see hans Haandskrift«, og
som svar på Søren Schmidts spørgsmål om vilkårene skriver han 24.
november 1832: »Den almindelige Condition hvorpaa disse Lærlinge
antages, er at han i 6 a 7 Aar nyder intet andet end Kost & Logie, sær
deles Duelighed og Yndest gjør undertiden nogen Forskjel«. Kor
respondancen fortsættes, og endelig den 15. maj 1833 rejser Johannes
Schmidt til København med skipper Ole Jyde af Grenå.
I brev hjem og til familien i København udtaler han, at han befin
der sig vel hos Holm og er tilfreds og fornøjet, men Jacob Holm, der
selv havde en stor, flydende håndskrift, er ikke tilfreds med sin nye
lærlings færdighed i skrivning og regning. Der brevveksles om det, og
i et brev fra Holm af 14. september 1833 hedder det: »Deres Søn ved
bliver om Søndagen at gaae til herr Fuldmægtig Frost for at øve sig i
at skrive og Regne, men jeg frygte[r] at det bliver til ingen Nytte. Vi
skal imidlertid ansee nogen Tid, om han blot kunne lære at skrive
læseligt«.
Hvordan det siden er gået med Johannes, synes ikke at fremgå af
brevvekslingen. Søren Schmidt stod stadig i forretningsforbindelse
med Jacob Holm, der leverede ham sæbe, og i et brev af 26. august
1836 minder Schmidt om, at Holm »har yttret at De mulig kunne an
141