Previous Page  142 / 207 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 142 / 207 Next Page
Page Background

Lille Mølle, hvortil 35 funktionærer, svende og arbejdsroænd fra Diaf

var indbudt. På Diafs fødselsdag den følgende 1. februar blev en min­

deplade afsløret på Diaf. På den var det relief, der som medarbejder­

gave var blevet udført af hans ven, billedhuggeren Elo. Det blev op­

hængt på et centralt sted i fabrikshallen, og pladsen foran har siden

været det naturlige samlingssted ved jubilæer m.m. Flach-Bunde-

gaards urne er indsat på Lille Mølle, hvor også fru Flach-Bundegaards

urne i 1974 blev indsat. På stedet findes også en kopi af relieffet.

Kort før sin død havde Flach-Bundegaard og hans kone bestemt, at

deres formue skulle indgå i en fond med navnet »Johanne og Ejnar

Flach-Bundegaards Fond«, som skulle støtte kulturelle opgaver i Nor­

den og Sydslesvig. Denne fond blev herved ejer af Diaf, idet aktiekapi­

talen på 150.000 kr. pålydende værdi, som før havde været familiens

privateje, nu indgik i fonden. Ejendommen Lille Mølle på Christians­

havn blev også skænket til fonden. Fabriksbygningen på Vibevej for­

blev fru Flach-Bundegaards privateje, og der blev oprettet lejekon­

trakt med Diaf. Ejendommen blev dog senere overtaget af Diaf.

Inden sin død havde Flach-Bundegaard bestemt, at han som daglig

leder skulle efterfølges af Svend Bendtsen som salgsdirektør og Erling

Schlier som teknisk direktør. Op til sin død havde ingeniør Flach-

Bundegaard selv været formand for Diafs bestyrelse med sin søster,

Kamma Schlier, og sin nevø, Erling Schlier, som de øvrige medlem­

mer. Dette blev nu ændret, således at fru Flach-Bundegard blev for­

mand, højesteretssagfører Viggo Carstensen nyvalgt og E. Schlier gen­

valgt. I 1979 afhændedes firmaet til en mangeårig svejtsisk forret­

ningsforbindelse, der stadig driver fabrikken.

Erling Schlier

De i artiklen nævnte arkivalier er deponeret i Nationalmuseet.