38 / 217
Allan Tønnesen
Alle facader skulle altså først godkendes af hofbygmesteren. Eigtved
har da også i den grad sat sit præg på Frederiksstaden, at en stor del
af bygningerne ligefrem er opført efter hans tegninger.
Kvarteret var som nævnt —bortset fra palæerne omkring pladsen -
beregnet på velhavende handelsfolk, og i begyndelsen var det da også
tømmerhandlere, urtekræmmere og håndværksmestre m. m., der do
minerede blandt grundejerne. Men billedet blev snart et andet, ikke
mindst efter at det i 1754 blev besluttet at flytte tømmerpladserne til
Kallebodstrand, da man anså de store tømmeroplag for alt for brand
farlige dels for kvarteret og dels for flåden, der lå opankret udfor.
Det blev derfor snart en aristokratisk bydel, præget af hoffolk,
embedsmænd og velhavere, en udvikling, der naturligvis forstærkedes,
efter at Amalienborgpalæerne ved Christiansborgs brand i 1794 blev
overtaget af kongefamilien.1
Denne udvikling afspejledes med al ønskelig klarhed i ejer- og
bygningshistorien for en af Frederiksstadens ejendomme, Amalie-
gade 13.
Grunden erhverves og bebygges
Den grund, der i dag har adressen Amaliegade 13, var 30 alen bred
og 13 1 alen lang. Den blev ved skøde af 29. april 1750 overdraget en
borger ved navn Niels Gundersen, der undertiden optræder med
familienavnet Fund.2 Han havde i 1732 fået borgerskab som øltapper,
og det oplyses ved den lejlighed, at han var født i Skåne,3 mens han i
sin nedenfor omtalte ansøgning til kommercekollegiet selv anfører, at
han stammede fra Norge og havde været bosiddende i København i
32 år, dvs. fra 1 72 1 efter »de blodige Krige imellem Sverrig og Dan-
nemarch« under Frederik IV , som han oplyser at have deltaget i.
I 1730 købte han huset på hjørnet af Grønnegade og Kristen Ber-
nikowsgade (gi. matr. nr. 2 1 1 , senere nr. 260, Købmager kv.),4 hvor
han med sin kone, Kirsten Jeppesdatter, og to børn havde boet til leje
siden 1728.° Det ene af børnene var sønnen Andreas, der var født
1726.° En anden søn, Niels, blev født i 1735, 7 men i 1753 var kun
Andreas i live. Allerede længe før han kastede sig ud i Amalienborg-
projektet havde Niels Gundersen forsøgt sig som bygherre, idet han i
1735 lod opføre et treetages hus i Peder Madsens Gang.8 Han blev
dog selv boende i huset i Grønnegade.
3 6