37 / 217
Et hus i Amaliegade
Af Allan Tønnesen
I 1748 kunne det oldenborgske kongehus fejre sit 300 års jubilæum,
og i forbindelse med festlighederne, der fandt sted året efter, overdrog
kong Frederik V det store, næsten ubebyggede område, der engang
havde udgjort dronning Sophie Amalies have, til Københavns magi
strat, i den hensigt at der her skulle rejse sig en ny bydel, Frederiks-
staden, der kunne leve op til den standard, man måtte forvente af
residensstaden i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge.
Byplanen, der blev udarbejdet af hofbygmesteren, Nicolai Eigtved,
fik som midtpunkt den ottekantede Amalienborg Plads, der omgives
af fire ens palæer og krydses af en længdeakse, Amaliegade og en tvær
akse, Frederiksgade.
Tanken var, at den nye bydel skulle befolkes af handelsmænd, »de
negotierende«, og ideen til den storslåede plan synes da også udgået
fra de tømmerhandlere, der siden 1706 havde pladser på det ind
dæmmede og opfyldte areal langs denne del af havnefronten.
Der var mange elementer i vilkårene, der nok kunne friste lieb
havere til de store, regulære grunde. Grundstykkerne kunne over
tages uden betaling, man blev fritaget for indkvarteringsskat i 30 år,
de grunde, hvorpå de gamle kanaler om haven og mønsterpladsen var
beliggende, ville blive opfyldt, og der bevilgedes toldfrihed for de
materialer, der behøvedes ved byggeriet; det sidste fordi der måtte
forudses en del ekstra udgifter til pilotering. Endelig anføres det som
en yderligere tillokkende omstændighed, at der ville blive opført en
ny kirke i kvarteret.
T il gengæld forpligtede den nye ejer sig til inden for fem år at
bebygge grunden, og det efter særlige forskrifter for gadehusets ved
kommende. Det skulle være af grundmur til gaden, 2 til 3 etager højt,
vinduerne skulle sættes i lige linie for alle husene, porten måtte an
bringes i midten eller ved siden, som den byggende fandt for godt.
Men i øvrigt skulle bygherrerne lade forfatte en tegning til forelæggelse
i rådstuen »for at blive Hans Majestæt allerunderdanigst forevist«.
35