HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Jens E. Olesen

Mogens Gøye kan tyde på, at København var ved at vokse i betydning

som sæde for finanserne på bekostning af Kalundborg, især på bag

grund af, at der i 1450’erne, som det var tilfældet med Mogens Gøye,

spores en vis forbindelse mellem stillingen som kammermester og som

høvedsmand over Københavns slot.12 Besvarelsen er vigtig for forstå

elsen af finansstyrelsen i det 15. århundrede.

Under Erik af Pommerns efterfølger Kristoffer af Bayern (1440 -

48) markerede København sin position som centraladministrationens

sæde. Tårnet på Københavns slot omtales i kongens testamente 1448

4/1 som opbevaringssted for kronens indtægter og kostbarheder, og

1448 28/6 anføres betegnelsen »Dræsellen, som er paa Taarnet i Ko-

penhaffn.«1'3 Kristoffers regeringstid karakteriseredes i det hele taget

af nye tilstande og bestræbelser på at centralisere, som gør det betæn

keligt at slutte til forhold i kong Eriks tid. Møntprægningen flyttedes

således i begyndelsen af 1440’erne fra Lund til det driftige Malmø,

som blev rigets eneste udmøntningssted i lang tid fremover. Kancel

liet blev udvidet, herunder grundlagdes et kancelliarkiv, uden at de

gamle arkiver på Vordingborg og Kalundborg dog foreløbig ophæ

vedes og flyttedes til København. Det skete først i 1582.14

Hvad kammermester-embedet under Kristoffer angår, viser den

bayriske kammermester Kristoffer Parsbergs regnskaber fra 1447,

hvordan kammermesteren modtog indbetalinger af skatter, foretog

udbetalinger på kongens befaling, afregnede med hofsinder og tjene

stefolk i nærværelse af hofmesteren Otto Nielssøn (Rosenkrantz) og

marsken Oluf Axelssøn (Thott), eller lod poser med pengebeløb af

forskellig størrelse bringe til tårnet. Høvedsmanden på Københavns

slot Evert Moltke modtog i begyndelsen af 1447 indbetalinger fra flere

købstæder og aflagde regnskab for kammermesteren i april

Historikeren og arkivaren William Christensen har klarlagt, at kong

Kristoffer stræbte efter at kontrollere kammermester-embedet ved at

holde bayrere på embedet, kun afbrudt af en kort periode i 1445-46,

hvor den danske rigsråd, den københavnske dekan Knud Mikkelssøn

var kammermester.10 Bayriske forhold lå efter alt at dømme til grund

for den unge konges opmærksomhed overfor embedet, idet kammeret

i Bayern havde udviklet sig til at være centrum i finansstyrelsen.1 ' Et

tegn på kammermester-embedets voksende betydning er omtalen i

1447 og atter i begyndelsen af Kristian den Førstes regeringstid af

3 0