36 / 217
Jens E. Olesen
skønt der var en kursforskel på i o : 11
mellem en dansk og en lybsk skilling
(mark å 16 skilling, å 3 hvide å 4
penninge).
9. Eline Gøye s. 119 , Hanserecesse II :i
nr. 458, KD . 1, nr. 123.
10. Rep. Dan. 6855.
1 1 . E. C. Werlauff. Efterretninger om
det gamle Rigs-archiv paa Kallund-
borg Slot (Maanedsskriftet Ny Mi-
nerva, okt-dec 18 0 7 ,5.9 7 -10 5) A. D.
Jørgensen: De danske Rigsarkivers
Historie (18 84 ), s. 9 ff. W. Christen
sen: Dansk Statsforvaltning i det 15.
Århundrede (19 0 3), s. 72, 137 (cit.
Statsforvaltningen).
12. Statsforvaltningen, s. 73.
13. K . Erslev: Testamenter fra Dan
marks Middelalder indtil 1450
(19 0 1), s. 2 13 - 14 . Rep. Dan. 7795.
Statsforvaltningen, s. 70. — I den
hanseatiske beretning over forhand
lingerne ved kongens bryllup i sept.
1445 omtales »dem sale vor der tre
selen« (Hanserecesse 1 1 :3 , nr- 2°5
§
5
).
14. G. Galster: Unionstidens Udmønt
ninger (19 7 2 ), s. 22-3. Statsforvalt
ningen s. 124 ff med noter, 137-42.
A. D. Jørgensen 1884, s. 10—1 1 , 26.
H. Nielsen i Kulturhist. Leks. bd. 1,
sp. 233. —I et regnskab fra 1447 om
tales enkelte kancelliskrivere, som
skrev på henholdsvis dansk og tysk,
og i juni samme år nævnes »Denske
Kantzley« (Danske Magazin 7:6
(1956) s. 205, 2 15 ). Skønt regnska
bet alene eksisterer i en sen afskrift,
kan det ikke afvises, at udtrykket var
almindeligt benyttet på Kristoffers
tid, bl. a. i betragtning af, at kongen
havde både danske og bayriske hof-
sinder og råder omkring sig.
15. Danske Middelalderlige Regnskaber
1
: 1 (Hof- og Centralstyre), udg. af
G. Galster 1942, s. 2 ff. Se iøvrigt
Danske Magazin 7:6, s. 204—220
(Christopher Parsbergs Hofhold
ningsregnskaber 1447) og Statsfor
valtningen, s. 47, 69 f, 73.
16. Statsforvaltningen, s. 64—65, 685.
17. Chroniken der Deutschen Städte 3,
Nürnberg 3, s. 372. A. Friis: Rigs-
raadet og Statsfinanserne i Chr.
I I I ’s
Regeringstid (19 4 2), s. 23 note 1.
18. Danske Magazin 7:6, s. 208, 215,
Rep Dan 2 :1 nr. 140, 19 1, 264, 1034.
Statsforvaltningen, s. 74.
19. Erkebiskop Henrik Kalteisens Kopi-
bog (udg. af A. Bugge), s. 170. D i
plomatarium Christierni Primi (ved
H. Knudsen), nr. 137.
20. Aarsberetninger fra Geheimearchi-
vet II (18 56 -6 0 ), s. 52 § 25. Stats
forvaltningen, s. 72.
2 1. H. F. Rørdam : Kjøbenhavns Kirker
og Klostere i Middelalderen (18 5 8 -
63), s. 22. A. D. Jørgensen 1884, s.
10—1 1 . O. Nielsen: K bh ’s Historie i
Middelalderen, bd. 2 (18 79 -8 5), s.
35. K . Erslev: Naar blev København
Danmarks Hovedstad? (Tilskueren
1889, s. 3 1 1 —320). —Om bygningen
af en ny og større riddersal på Kbh’s
slot, som i 1447 omtales som »den
nyen sael,« se W. Christensen: Uni
onskongerne og Hansestæderne 14 39 -
66 (18 9 5), s. 441. C. G. Schultz:
Absalons borg (Danmark 1942-43,
s. 54).
22. A. Hude: Aktstykker vedr. Erik af
Pommerns Afsættelse som Konge af
Danmark (18 9 7), s. 33: »de reken-
schoppes boke synt noch tho, de wy-
sen dat wol ud, wor de gebleuen synt
jewelik by syk. . . .« Statsforvaltnin
gen, s. 69, 72.
3 4