106 / 243
G e n o p b y g n i n g e n e f t e r 1 7 2 8
Inden genopbygningen for alvor kunne komme i gang, gjaldt det om
at få tomterne ryddet og de vældige grusmasser, der spærrede gaderne,
fjernet. Ganske naturligt rejstes samtidig spørgsmålet om en moderni
sering af byens middelalderlige gadenet, og allerede den 5. november
- knap fjorten dage efter brandens ophør - blev der nedsat en såkaldt
reguleringskommission, der skulle »overveie, hvorledes gaderne kunne
udvides herefter til commodité og regularité og til den ende optage et
nyt kort over de afbrendte kvarterer og samme med sin forklaring og
betænkende at indsende«. Godt en måned senere forelå dens forslag. A f
hensyn til »kostbarhed af grund, sted eller vandværkers rende« var de
ikke særlig omfattende. D e middelalderlige snævre og krumme gader og
stræder skulle rettes ud og gøres bredere, og som erstatning for en række
stræder i Vestergade-kvarteret, der foresloges nedlagte, skulle Frederiks-
berggade anlægges for at skabe en direkte forbindelse fra Vesterport til
Kongens Nytorv, ligesom Teglgårdstræde skulle flyttes og danne en
forlængelse af Larsbjørnsstræde, hvorved der også ville fremkomme en
gade på tværs af byen fra Vandkunsten til Nørrevold. Et par andre tvær
gader blev ligeledes foreslået etableret, Krystalgade og Landemærket
udvidet til en hovedgade mellem Nørregade og Gothersgade, og da der
især på torvedage var stor trafik inden for Nørreport, »så var en god
plads nær ved samme port meget fornøden«, hed det. For eftertiden blev
de vigtigste resultater af kommissionens arbejde anlægget af Frederiks-
berggade og Kultorvet samt gadernes udvidelse og udretning. Dette
kunne selvsagt ikke ske uden indgreb i den private ejendomsret, og re
guleringsplanen vakte derfor grundejernes store harme, men især for
bitredes de over plakaten af 18. marts 1729, der krævede, at på grund
af brandfaren skulle »såvel husene til gaden, som hvis huse, de enten
til deres værker eller i andre måder indvendig i deres gårder behøver,
være af grundmur inden og uden«, og det har vel kun været dem en
ringe trøst, at »der kun skal være mådelig forskel mellem bekostningen
på bindingsværk og grundmur«.
D e første måneder efter branden, da »det kjøbenhavnske borgerskab
var halvt eller helt desperat«, og da »det var umuligt at bringe det til
raison«, lå genopbygningen stille, og der kom først gang i arbejdet, efter
at reguleringskommissionen den 19. marts 1729 var blevet afløst af en