118 / 243
S t r i d i g h e d e r i G e n o p b y g n i n g e n s T e g n
P å S k i d e n t o r v e t
L igesom efter 1728 kunne murerne efter 1795 imødese en række
travle år, men netop på denne baggrund er de svendestridigheder, der
sommeren før havde fundet sted, ikke uden interesse. Et krav fra tøm
rernes side om højere løn og en bedring af deres kår var blevet mødt
med afslag, og dette havde resulteret i den berømte tømrerstrejke, som
andre laugssvende, bl. a. murerne, kort efter havde tilsluttet sig. Først
da en komm ission på 11 medlemmer var blevet nedsat for at undersøge
svendenes forhold, var striden blevet bilagt og arbejdet genoptaget. For
uden en forhøjelse af deres løn ønskede de kortere arbejdstid, ens opsi
gelsesfrist for mestre og svende og ret til forholdsvis let at blive frime-
stre. I sin indstilling til kongen lagde kommissionen da heller ikke skjul
på, at den bedste løsning på disse spørgsmål ville være en ophævelse af
laugene, da »enhver borger burde have fuldkommen frihed til at arbejde
i sin håndtering, således som enhver bedst ved, vil og kan«. D a tiden
ikke var moden til et så vidtgående forslag, indskrænkede man sig der
for til at afhjælpe de værste ulemper.
M eget opportunt udgav justitiarius i fattigvæsenets politiret J. H.
Bårens i 1799 et skrift om, »Hvad kan der gjøres til håndverkernes op
komst«, og næsten profetisk udtaler Rasmus Nyerup i sin tidligere
nævnte bog: »Med alt det seer jeg dog en tid imøde, da den største del
af vore håndverksfolk, lige fra mesterne til drengene, skal vorde det mod
satte af hvad de nu ere, vorde oplyste, konstforstandige, agtede og ære
de«. Og han begrundede sin tro herpå dels med oprettelsen i januar
1798 af »Selskabet til unge håndverkeres dannelse«, dels med nedsæt
telsen af den ovenfor nævnte kommission. »V i kunne håbe - siger Bå
rens (her gengivet efter Nyerup) —at den tilværende laugscommission
snart vil forskaffe os en fuldstændig og på rigtige grundsætninger bygget
ny lov for håndverkere (håndverksfolk). Ved denne bør de mange ska
delige sædvaner, vedtægter og straffe, som nu gieide ved laugene, hæves;
Enhver tillades at drive hvilket og så mange håndverk, han finder for
godt, når han kun bevislig forståer dem alle; man vil ikke spørge, om
den, som for at kunne drive et håndverk, melder sig til at gjøre prøve,
har været svend og dreng, hvor og hvorlænge han har været det, men