S V U N D N E T I D E R
til modtagelse af fattige. Hver seng var beregnet til fire personer und
tagen i sygestuen, hvor der var anbragt tolv enkeltmandssenge.
Sjæleboderne, som de blev rejst efter branden 1728 , betød sikkert et
stort socialt fremskridt. I hvert fald genspejles datidens stolthed over
fattigvæsenets indretninger i Thurahs udtalelse herom i Hafnia Hodier-
na, »at både i Kiøbenhavn og i heele kongeriget er til de fattiges og nød
lidendes hielp og husvalelse giort alle de gode anordninger, som guds
frygt, medlidendhed og retskaffen christen-kierlighed kand bringe til-
veye, og må en fattig og syg i så måde trøste og glæde sig ved, at have
sin ynkelige skiebne på et sted og i et land, hvor der strax rådes bod
derpå, og en nødlidende vederfares al hielp og undsættelse«.
E t af disse steder var Brøndstrædes Hospital, og når fattigvæsenet
allerede i 1769 skilte sig af med det, skyldtes det opførelsen 1 7 6 6 -6 9
af A lm indelig Hospital i Amaliegade, der gjorde mange af byens gamle
fattig- og sygehuse overflødige.
Efter at forskellige mindre ombygninger havde fundet sted, bl. a. af
den tidligere kirkesal, indrettede murerne sig på bedste måde i deres nye
laugshus. Svendenes amts-stue kom til at ligge i den lange sidefløjs stue
etage, medens en anden del af denne - vel sagtens af økonom iske grunde
- udlejedes til sygestuer for »soldaterne af kongens regiment«. Senere
frasolgtes den tidligere præstebolig til materialforvalter Marius Hans
Stavanger, og i 1786 - antagelig som følge af en strid med svendene om
opbevaringen af svendeladen - beslutter murermestrene sig mærkvær
digvis også til at afhænde det egentlige laugshus, som blev købt af en
af deres kolleger, murermester Jens Jansen, og flytter til Set. Peders
Stræde. D e t var således kun i sytten år, lauget havde til huse i Brønd
strædes Hospital.
Kvarteret, det var beliggende i, var som dette forholdsvis nyt, idet
alle de om liggende ejendomme ligeledes var gået op i luer 1728. D et
var derfor præget af de såkaldte ildebrandshuse, hvoraf mange ud til
gården var bygget af bindingsværk. Lejlighederne var små og oprindelig
beregnet for byens jævnere borgerskab, men som årene gik, forringedes
klientellet, og kvarteret udviklede sig efterhånden til det reneste slum,
hvor tarvelige kælderbeværtninger, billige logihuse og bordeller trive
des side om side. Den gamle politimand, Einer Mellerup, som var kendt
af enhver ældre københavner, har i sin fornøjelige bog »Det gamle Kø
benhavn på Vrangen« givet en skildring af dets tilstand omkring århun
dredskiftet. »Hvor nu belysningsvæsenets bygning ligger i Gothersgade,