111 / 427
102
Ansvar.
i l b e r t i kom da med sit Aandsprodukt,
Sit Forslag om Ministrenes Ansvarlighed.
Det blev af Hø rup anbefalet smukt
Som Mønster paa juridisk Ufejlbarlighed.
Det lod i Folketingets Sal sig se
Og gik i Udvalg uden lang Forhandling,
Hvor denne radikale Lov maaske
Yil gjennemgaa en radikal Forvandling.
Thi selv Al b er ti vist ej nægte vil ,
At skøndt et Mesterværk han har leveret,
Yar muligvis det ingen Skade til,
Om det blev endnu bedre redigeret.'
A l b e r t i har til Hjælp i denne Sag
Saavel hin L e d r e s Bifald som hans Fællers,
Og Højre viser ej saa fælt et Nag
Mod det famøse Lovforslag, som ellers.
Thi Venstre maa dog blive kjed en Gang
Af sine frugtesløse „Folkedomme„ ,
Og Højre sporer ogsaa dybtfølt Trang
At gjøre Ansvar gjældende mod somme.
Det vilde gavne baade Folk og Land,
Saafremt en Ansvarslov lidt snart blev dannet,
Der kunde dømme selv en Kigsdagsmand,
Hvis Adfærd uforsvarlig var mod Landet.
Thi.visse Folkekaarne véd for godt,
De rammes aldrig af Erstatningskravene;
Selv om de volder Landets Bankerot,
Er det ej dem der ere „Ansvarhavende“.
Dog kan man godt benægte fuldt og fast,
Ja tage Syre paa det , om det kniber,
At en A l b e r t i giver sig i Kast
Med Udkast til en Lov af den Kaliber.
Nej, han er mere dreven, end som saa.
Til den Slags Forslag vil han kun sig holde,
Som haa er forud gansne sikker paa
Kun giver
»viel Geschrei und wenig Wollcv .
I den Slags Ting er just A l b e r t i stærk,
Ham ingen dansk Jurist kan overskygge,
Og er hans Lovforslag et Mesterværk,
Da
maa det være som Rabalderstykke.
Ved Kaffen.
Fru
Sørensen.
Det bliver kun en ganske lille
Svip i Dag søde Fru Schrøder for at fortælle Dem
hvordan vi har det, som jo ikke er godt, fordi Sø
rensen jo har opdaget at han har taget sig selv
skammelig ved Næsen i mange Aar, hvad der har
været Grund i, at han ikke er bleven en rig Mand,
som han jo ellers maatte være bleven med hans
Geni, for Sagen er, at da Politiet blev saa nærgaa-
ende ude paa Fredsberg mod de Handlende og vilde
have at vide om de havde havt deres Tønder og Pægle
og Potter paa Rumsterkamret, saadan er det jo det
hedder, saa blev Sørensen bange og sendte sine
gamle Potter hvori der er bleven maalt Petroleum
i mange Aar i Butiken op for at blive rumsterét
med der paa Kamret, og saa kan De tænke Dem,
at Rumstermesteren sender ham det tilbage med
den Besked at han maatte ikke bruge det og heller
ikke gjorde klogt deri, fordi det var akkurat en
Femtedel for stort. Er det nu ikke himmelraabende
søde Fru Schrøder, at havde Sørensen i sin Tid
strax ladt Potten rumstere saa havde vi nu maaske
kunnet have Landsted og Landauer og Loge i
Teatret i Stedet for at suge paa Labben,
U h !
hvor jeg har ærgret mig, og saa tager Sørensen det
oven i Kjøbet med Kulde og siger han maa skærpe
sine Aandsevner og var han ikke saa gammel vilde
han Jære Matematik og Abrakadabra, men nu vil
han probere om det kan hjælpe at spille Skak, og
har kjøbt sig en ABC. deri af en Tysker som
hedder Winkemis eller saadan Noget og sidder hele
Aftenen og spiller Partier indbyrdes med sig selv,
men er endnu ikke kommen saa vidt, at han kan
vinde fra sig selv og ban er jo dog endnu kun en
Begynder saa det bar vist lange Udsigter.
Ja nu
Farvel søde Fra Schrøder! Havde det ikke været
med Potten, havde vi gjort Middagsselskab i denne
Uge og saa skulde De nok være bleven bedt med,
hvis der havde været Plads, men nu tjener vi nok
godt paa det nye Potteraaal Sørensen har kjøbt og
som Svenden siger er en Fjerdedel for lille og
kommer Tid kommer Raad, saa det kan maaske
blive godt en Gang endnu, Farvel søde Fru Schrøder!
Og Tak for Kaffe*