99
„Ja, se det var Tider 1“ sagde lille EhleTS.
„Den Gang maa det have været dejligt at være
Borgemester!“
„Saat Mener Du det?“ svarede Ole Lukøje.
„Nu skal Du se, hvad en Borgemester var den Gang.“
Saa kom de op paa Byens Ringmur og op paa
et Taarn, som hed Han e t a a r n e t .
„Du husker det nok,“ sagde Ole Luk ø j e , og
saa huskede E bl er s det øjeblikkelig.
Der var fuldt af bevæbnede Mænd og de skød
med Buer og kastede med Blider, og udefra skød
Fjenden Pile og Stene ind paa dem. Men i Spidsen
for Byens Mænd stred en stor, svær Mand i Panser
og Plade. Pilene prellede af derpaa.
„Hvem er
den Mand ?“ spurgte Ehl er s. — „Det er Kjøbenhavns
B o r g em e s t e r . “— „Ih bevares“,sagde l i l l e Ehl e r s ,
„maatte han selv være Chef for Borgervæbningen?
Det skal jeg ikke have Noget af. Det er jo ækelt!
Jeg kan have Slagsmaal nok med Borgerrepræsen
tanterne; men det gaar dog til i al Skikkelighed
og H e r f o r t h hjælper mig. Nu vil jeg hjem.“
Og saa vaagnede lille Ehl er s; men næste
Morgen kunde han huske Ålt, hvad han havde drømt,
og saa kjørte han strax ud Og lod Han e t a a r n e t
rive ned.
„Folk kunde falde paa at gjøre Sammenligninger,“
sagde han, „og det er saa kjedeligt.“
Men alle de gamle Oldforskere blev saa vrede
og skrev i Aviserne, at det var Vandalisme. Det
var E h l e r s jo vant til, og saa gjør det ikkelioget.
(Sluttes.)
Af Zahles utrykte Sange.
THI. Holsten*.
Vuggens Gænger gik i G r e v e -S lo t,
Og han legede med G y ld e n -R a n g le ,
F o r s te -T $ e n d e r gnasked1 S u k k er-G o d t,
G r e v e -B a r n kan aldrig mangle!
Greve-Barnet gik i S o r t e - S k o l e ,
Lærte fagre Ord, som Hjerter daare,
Fagre Ord, — hvorpaa man ej kan stole,
Lærte stygge Ord, som Hjerter saare.
F o lk ek jæ r han var, da G r e v e -S k jo ld
Bort han smed og slog med Næver bare;
Buk han var i Venstres F a a r e - F o ld ,
Stanged’ ofte P r o v is o r ie t s Hare.
V e n s tr e -B u k l T a n d -G n istr e r ! F o lk e -V æ d d e r !
Alt for tidlig lob Du af Dig Hornet;
T a le -G a v e n ikke mer Dig^redder:
B i l l e l i d e n har Dig ta’et paa Kornet.
G r e v e -A rm i F o lk e -K am p er veg,
G r e v e -B lo d har ej den fuselfrie
F o lk e-A a n d , som strax i Hildurs Leg
Bringer Th u rser s Galdren til at tie.
I Dit eget T a le -V æ v , det fine
Ædderkoppe-Spiud, er nu Du hildet,
Z a h le ler — A lb e r ti selv maa grine,
Skidt har Du med Dine Bender spillet!
S k a k -T a v l leged Du i F o lk e -T in g ,
Var i V e n str e -K u r v e n længe Hanen,
B i lle lid e n har Dig kjort i Ring,
Saa Du kjérte fast paa A s s e n s - B a n e n .
B læ sen b o rg er! Nu er Spillet ude!
Z a h le selv et koldt Farvel Dig byder.
Lad kun Boj sen i Trompeten tude,
H eg sb ro give Aflad Dig — som Gru der.
L ed re-G rey e med Dit L o k e -S m il,
B e rg -T b o r, T h o r -B e r g slaar Dig flad med Hamren
H erup skyder P a in a to k e - P il
Gjennem Dig og ændser ej din Jamren.
Smeddet fast Du blev i Vanrys Haller,
F is c h e r ved Dit Hoved S n o g en hænger:
Gift hver Dag nu paa Dit Hoved falder,
— Z ah le vil ej være S ig y n længer.
*
Blandt
de
Udnævnelser, der i Anledning af Universi
tetets 400 Aars
Jubilæum kan imedeses, have vi bragt i
Erfaring at Gehejmeraad A- F. K rieger, som Udtryk for
hans Fortjenester af den Form, under hvilken J u b e lfe s te n
skal fejres, allerede inden 1ste April d.
A.
bar faaet Præ
dikat
af •G e h e jm e k o n sisto r ia lr a a d » .
*
Som bekjendt blev Hr. B erg i sin Tid af salig
I. A. H a n sen udnævnt til Venstres «Banebryder.» Denne
Tillidspost, som han har bestyret saavel til Højres som
til Venstres Tilfredshed, har imidlertid skaffet ham saa
meget Bryderi, at han nu har overladt Pladsen til Hr.
H o ls te in -L e d r e b o r g , der allerede har begyndt sin
Virksomhed som Banebryder i A s se n s.
Det tør for
ventes, at denne hæderlige Gentleman, hvis Færdighed i
at bryde med alt til Overbevisningsfaget henhørende er
tilstrækkelig anerkjendt af Venner og Fjender, vil blive
ved i samme Spor og derved berede sig og sit Parti en
velfortjent — Bane.