104 / 427
95
untergeschluckt, dass so ein kleines Affenkind auch
wohl mitgehen konnte. Doch! Ich schweige. Aber
Hr. Bärenstern. Denken Sie gar nicht daran
,
die
ledige Stelle unser weggegangenes Tyroler Ferdinands
einzunehmen? Von seiner kleinen gemütlichen Buden
konnten Sie Eure Donnerworte und Blitzeinfälle
in Bewusstsein des Volkes am Allerbesten hinein
schleudern und mit Guitarrenaccompagnement die
stolzen Lieder des Felsenbardes in die weichen Herzen
der Dänen hineinsmeicheln.
Und dann sollte ich
meinen Affen lehren ringsum Euch eine grossen skan-
dinawisch-germanischen Waffenquadrille zu, tantzen.
Das Volk würde vor Freude heulen und in ihren
groben dänischen Händen klatschen. Dann glaube
ich
,
dass Sie lieber Bärenstern weit populärer werden
könnte und nicht wie nun nur von einzelnen treuen
Herzen geliebt. Aber unter diesen treuen Herzen
schlägt immer in lodernden Flammen das alle Herz'
ihrer demüthigen Verehrerin
Sme r a l d i n e B u t t e r st eng el
in Warschau geboren
Vorsteherin des k. k. Affeninstitutes
im Thiergarten bei Kopenhagen.
Skindergaden.
Hr. Redakter!
Ter jeg i Deres meget ærede Blad udbede mig Plads
for felgende lille Bidrag til den yderst interessante Debat,
som i denne Tid feres i flere Blade om Oprindelsen til
Navnet S k in d e r g a d e n .
Ordet Skinder kommer ganske vist af det tyske Ord
Schinder, men det kan ogsaa komme af det islandske
skinr, paa Engelsk skinner, paa Fransk floueur, paa Norsk
Skien eller Skjen. Men det er et Sporgsmaal, om Benæv
nelsen Skindergade har Noget med disse skindlærde
Hypo-
theser at bestille, i det mindste fortalte min Bedstemoder,
der var en gammel Kone, mig tidt, at hun, den Gang hun
gik i Barndom, havde kjendt En, der var i Familie med
flere Andre, sam havde talt med mange Folk, der havde
Paarerende boende i Skindergaden — og jeg bemærker
udtrykkelig, at min Bedstemoder selv havde talt med dem,
der fortalte hende det — og at alle de Folk vare af den
Mening, at Navnet Skindergade skulde være kommet af,
at der en Gang i gamle Dage i et længere Tidsrum havde
henligget nogle Skinner der, som Magistraten skulde have
brugt til Fuldferelsen af et eller andet offenligt Vejanlæg,
hvilket huskede hun ikke mere, men det er ogsaa lige
meget, da det nok aldrig blev færdigt. Navnet bor egenlig
altsaa korrekt staves Skinnergaden, men jeg skal, ihvor
fristende en saadan Undersøgelse ellers knnde være, ikke
her af Hensyn til Bladets stærkt optagne Plads indlade
mig paa det interessante Spergsmaal om, hvilken Slags
Skinner det kan have været, om f. Ex. Sporvejsskinner eller
Jernbaneskinner, skøndt det vel maa antages, at de sidste
snarere var bievne henlagte i Jernbanegade. Min Bedste
moders Udsagn var paa ingen Maade enestaaende, det
Samme har flere gamle Koner fortalt.
Efterat Rigtigheden af denne Konjunktur saaledes altsaa
maa anses for at være bevist, falder selvfølgelig først den
Paastand til Jorden, som Nogle hævde, at Fortsættelsen
af Skindergade, der jo hedder Klædeboderne, egenlig burde
hedde Skindklædeboflerne. Endvidere ses det, at den
Mening, at Skindergade skulde komme afSchinder: Rakker,
blot er opstillet i den Hensigt at rakke ned paa en Gade,
der aldeles ikke fortjener det.
Heller ikke kan man give
Dr.
Dyrlund Ret, naar han
i sin interessante Afhandling: «Om Natmænd og Theater-
foik» vil hævde, at der i Skindergade bode mange Drivere,
som kun førte en Skindtilværelse.
Drivere forekommer
nemlig i to Betydninger, og om man ogsaa om den ene
Klasse kan sige, at de forte en Skindtilværelse, saa passer
dette ganske vist ikke paa den Klasse, der drév paa Trom
mesalen, da de jo som bekjendt aldrig kunde holde, sig i
Skindet.
Med Hensyn til den danske, pæredanske Jurist, som
mener, at Skindergade kommer af Schinder: Garver, da
maa jeg for det Første bemærke, at det Reskript af 17 Mai
1750, hvortil han henviser, ganske vist siger, at det
b la n d t A n d et kan betyde Garver, men at der i Reskript
af 18 Mai 1750, hvorved det tidligere altsaa ophæves,
staar: «Skiindere ere saadanne, som letteligen udi Skiinderi
geraade» (jfr. ogsaa Ordet: Ærisskiindere), og for det
Andet er det aldeles uantageligt, at Navnet skulde komme
af, at især Garvere bode der i Gaden, da jo som bekjendt
Garvergaarden laa i en ganske anden Del af Byen.
Idet jeg hermed slutter disse Bemærkninger, skal jeg
kun tilføje, at den anden Del af Navnet: — g a d e ingen
Vanskelighed forvolder med Hensyn til Forstaaelsen, da
dette jo forekommer i mange Gadenavne fra den Tid.
Ærbedigst
p h i i o l o g u s
udi
egen
Indbildning.
Af Zahles utrykte Sange.
c VII. Hørup.
Ökulde
Z a h l e
ej
i
Sangen
Hædre ham, fom, næft i Rangen,
Følger
B e r g ,
den kongelige
Høvding i vort Venftre-Rige?
T y rfin g-
tunget
i fin
Tale!
Radika’l blandt Radika’le!
Rød fom Ildens Skjær paa Sneen!
En
G a m b e tta
— end
i
Bleen!
Danner-Folk, Du Lffe-Spage!
.Skræp* i ham Du fik tilbage!^
«Skræp* lkal knække Højres Kjæppe!
H ø r u p
lkal paa Tinge ikræppe
1
H
ørup
er en Pile-Skytte:
Ingen kan mod ham fig hytte,
I I o l s t e i n
felv er bleven elver-
fkudt af denne Tambe-Skælver.
Morgen-Snaps af Mimers Kilde
Tømte
H ø r u p
alt fom lille,
Og af I. A.
H a n s e n
kjækt en
Arv han tog — i Dialekten.
H
ø r u p
!
unge, ralke Fælle 1
Graanes
Z a i i l e s
Lok af Ælde,
Sløves i ham Kæmpe-Aanden,
Glider Harpen ham af Haanden,
Dig han tror paa, unge Afe!
Dragens Hoved lkal Du mafe,
Du lkal fælde Højre-Jætten,
Løfte
B
erg
paa T a b u r e tte n .
Hil Dig
H
ørup
,
Helte-Hjærte!
Hil Dig
H
ørup
,
Eftrup-Smærte 5
Hil Dig
H
ørup
,
slangetunget!
— Z
akle
har dit Drapa fjunget.