99 / 427
90
Utti(l«s åmbrojtabc.
S)c £errer 33ojfen, 8 er g og £ang
^ornøpcr fig
©aa lempelig:
£ ii bered gamie £&ift te ttje
^aa npe.
£)en ftaffeld
%
au ber hjemme gaaer,
|)ait ingen fleer diæter faaer;
9lu maa Ijan gaae
2it j!ue paa
4?øor fmuft f)au8 SBalgfrebs fig beteer
Og teer.
Sid), fee f)øor ¿epre=©ræøen
gaaer
■Uieb f)eigen=©iorien om £aar.
t
~an8 oarme ©anb8
or 2ine=£)anb8
3 Si S fen 8 øanbi fit bøje Sine
S3aa npe.
©ee æenfirc^ænb
i
$iof?e*£ai
£>e fanbt
i
ffolfe^STbingeid ©ai
3
o ijøer og een
©in grønne ©reen.
£>cr fiøOer be nu £aar
og
©traae
©aa fmaae.
Sid), fee et meget pni>igt ©r,n
SJad goifeiSSanfen f)ift i ftpeu;
Sif ©ugelbrup
¿Den flæbed op,
SJien fierber af be i8onbe*2ftænb
Sgjen.
Atft gaaer ben iiben
øf i ngf t eb* ©l f a t b
Og
Oenter paa
fit ^ræfte^alb;
©lab oeb fit ©pii
£an Iptler til,
£øcr fmuft i)am ^ifd)er foare røaae
¿Derpåc.
Sidj, fee, Ij&or fpepte^fiar og glat
©tg £ ø g 8bro Ijar i Saoe fat,
Uagtet man
SSel toioie !an
Om ©tat$*S?eoifor*$oft |an faaer
3 -Siar.
øpt Ipber § ør up 8 oiibe ©tam
en oøer S3uff og t jær og O am;
¿Dog §oiten8 £ib
©r rar og blib:
©nart bp8fe8 alt oeb 33 al) er 8 2Jhtnb
3 33iunb.
Ole Lukøje.
(Fortsat.)
Onsdag.
Nej, bvor Regnen skyllede ned uden for! Eh l er s
kunde høre det i Søvne, og da Ole Lnkø j e lukkede
et Vindue op, stod Yandetlige op til Vindueskarmen,
og en stor Pram laa op til Huset.
„Vil Du sejle med, lille Eh l er s ,“ Sagde Ole
L u k ø j e , „saa kan Du i Nat se Dig lidt om i Byen,
og i Morgen kan Du sove videre.“
Og saa stod medÉ tEh l e r s midt paa den store
Mudderpram, og strax blev Vejret velsignet, og de
sejlede ned ad gamle Kongevej og kom saa ud paa
den store dejlige Ro sen aa. Oh, hvor der lugtede!
Det dejligste, sorte, fede Dynd laa paa Bredden,
og op ad Husenes Mure laa den grønne Skimmel
og
skiniede saa yndigt i Solen. Der kora en Flok Storke
flyvende, og Ole L u k ø j e fortalte E h l e r s om
Ægypten, hvor Nildyndet dufter saa herlig, og det
var ligesom Eh l e r s selv var i de varme Lande,
og Ole Lukø j e fortalte ham om Koleraen og om
Pest og Kopper, og hvor dejlig magelig Borgemes terne
havde det dernede i de varme Lande, hvor der ingen
Aviser og ingen Borgerrepræsentanter var.
„Jamen vi har dog R o s e n a a e n , “ sagde den
lille Eh l e r s , og saa klappede han i sine smaa
Hænder.