112 / 427
103
Overlampepudserens Dagbog
fortsat af hans ¿atter.
Plet
af
Dyxna
paa
Folketheatret.
Som jeg ikke
forstod et levende Oid af, begrundet i at det foregaar i
A ristokratiets højeste Sfærer; I Paris, hvor de Allesammen
er Barener eg Vikomtesser ogGfevinder og taler Hofsprog;
Hvor man skal høre efter og ligge Mærke til d^t, der ikke
blier sagt, og slet ikke bryde sig om det, der bliver sagt.
Som
er vanskeligt
Naar man ikke har Øvelse. Og Mo
ralen af Stykket kunde jeg heller ikke finde. Fordi der
maaske ingen er. Saa det eneste jeg forstod var, at »Plet»
det var det der ikke var ægte; Som Wulff for Exempel
der skulde være en aandrig Franskmand men var;
En
gemytlig Peter
Sørensen;
Og Dorph-Petersen der
skulde være noget lignende,
men var;
Tugthuskan
didaten fra »Hvem er han.»
Og Fru Borchsenius
som sknlde være yndig. Og ikke var det. Og Fru Wulff
og
Fru Krum, der skulde være intrigante, Og var kjedelige.
Saa
var der Stigaard der gav »Dora» om igjen og endelig
Fru Holst. Og hun var den der havde de færreste Pletter,
Og var m indst bedærvet, saa hun næsten kunde gaa for
B aronesse; Men som var det hun alligevel ikke skulde
være. Saa det var dog g a lt; men hun var dejlig. Petersen
siger min Opfatning er ganske rigtig formedelst vi hos os
beholder alt Sølvtøjet og slet ikke vil lade Watt og An
dersen faa noget af vores ægte Metal, i alt Fald ikke før det
er anløbent og saa kun i Gjæsteroller. Og naar man sér
Price og Nyrup og Jensenerne og Petersenerne, kan man
ikke begribe, de er saa ægte, og slet ikke Plet men de
har Gehaltet indvendig alligevel. Selv om de aldrig straaler;
I
Lampeskjæret; Som Abrahamsen
og
Sangen-Berg.
H ym n e
til
Elefanterne Cham
og
Eng,
ved Efterretningen om, at de havde løftet
^ deres Sovekammerdør af Hængslerne.
(Synges af famtlige Elefantriddere).
'V i
.VI;
(
Ilil Jer, fom kom til Norden fra Levanten!
— nu fjunge Riddere af Elefanten —
Jert Billed ftolt vi bære ;
thi mer end Danmarks S a f ft
I hævdet har mecL Ære
gammel, nordiik Kraft.
Stolte E n g l Du, fom er kapabel
til at løfte højt — blot med Din Snabel —
tufind Pund.
I kjære To, fom daglig Ris maa døje
og lade Jer med fimple Rødder nøje,
fom Nøgler apportere
og aldrig vife Trods,
ja bøje Ryg m. M.
— ligefom hos os.
Modtag I, os Riddere faa dyre,
fom vor Adelsgave en uhyre
Gulerod.
Gid Brødrene i Siam I maa ligne,
og Storken Eders Samliv her velfigne,
at
fnart paa alle Kanter
i Haven vi med Liv
kan ride Elefanter
til ædelt Tidsfordriv 1
Gid I iledfe muntre Eder holdel
Gid vort Vand maa aldrig mer Jer volde
Vindkolik!
Den søndre Birke-Moral
0 Mufal Forlen mit Lune
Med Sangens Gave i Dag;
Thi nu vil jeg udbafune
En højft bedrøvelig Sag.
Paa Fredriksberg — det forlyder —
E r Politiet i Virk-
fomhed med at ftraffe hver Snyder
Derude i føndre Birk.
I dette Birk det Moralike
Paa fvage Fødder maa ftaa,
Thi Vægte og Maal er falike —
De Handlende ligefaa.
Der faar felv en fattig Stodder
For gangbar Mønt ikkun fin
Vægt efter «gangbare» Lodder
I Birket —- og den er fin.
Den frederiksbergike Slægt maa
Sig nøje med faare lid t:
Den Handlende lægger kun Vægt paa,
At Vægten gi’er h am Profit.
Almindelig er Skandalen.
Her er et Exempel blandt fler:
En Kræmmer hat slidt fin Alen,
Saa knap den er
3
Kvarter.
Men Politiet fik Nys om
Det Hele, og ftrax det traf
Beltemmelfer, faa at der Lys kom
I Sagen, og hver fik fin Straf.
Jeg tror endogfaa, en Slagter
Blev dømt, — denne Mand, som
ex
Professo_
er Døds-Foragter
Og lader fera være fex.
Men Kunden er ikke tjent med,
For fex at faa fem Pund Kjød;
Saa Slagteren blev gjort bekjendt med.
At Han var en Rad, der fnød.
Ja, barmes man maa Paa de fule
Forhandlere, naar man véd,
Det* fandtes næppe en Smule
Jufteret Redelighed.
Du frederiksbergike Sælger l
Lad fare Begjærlighed.
Du ftaar dig bedft, naar Du vælger
At handle i Ærlighed.
Thi huik, med det Maal, Du maaler,
Skal Du tilmaales igjen,
Saa nytter det ikke, Du ikraaler,
At Du bliver fnydt, min Ven.
Og vil Du faa ugeneret
Din Næile beftjæle, bli’er
Du slet ikke inviteret
Til Himmelens Sjæle-Svir.
Faar Lodder og Maal Lækage,
Kan nye bøde paa det,
Men Ærlighedens Slitage
Erftattes ikke faa let.