120 / 427
110
Aktionærgaacnde Betragtninger.
Forsandet en talrig Hær er,
Den rykker i Markeii udrustet til Strid
Og al Slags Oplysning begjærer,
— Det er skuffede Aktionærer.
Forgjæves Forretningsførerne slaa
Paa lokkende, lyriske Strænge,
De «daarlige Tider» ej Ende vil faa,
Men varer en Smule for længe
Til Skade for Kassernes Penge.
Derfor er det stadig en daarlig Trøst,
Som Aktionærerne henter:
— Daarlige Tider og daarlig Høst
Og Masser af Konkurrenter
Er gjerne de Yundne Procenter.
Man havde saa trolig haabet paa
Et Overskud, mer end tilstrækkeligt,
Og saa med et Udbytte nøjes man maa,
Der er lige modsat af klækkeligt,
— J a , er det dog ikke forskrækkeligt?
Tu b o r g begyndte sin Virksomhed
Under lydelig Bifaldsmum len;
Men bag efter kommer tyndt 0 1, som man
véd;
Nu høres en bitter Mumlen,
Der sagtens erstatter Humlen.
Selv ude omkring paa det sortladne Hav,
Som Vejen til Ros og Magt er,
Har mangt et Udbytte fundet sin Grav
Til Kvide for dem , som agter
A t leve af høje Fragter.
Kun ringe Glæder endnu man faar
A f B y g g e s e l s k a b s b u t i k k e r n e ;
Men mærkeligt nok, det sig viste i Aar,
At man yandt paa S o d a v a u d s d r i k k e r n e
Og tabte
paa
G l a s f a b r i k k e r n e .
Overskud faar af sin Kapital
I « K o n g e n
a f
D a n m a r k s Ho t e l »
man.
— Men T i e t g e n ,
den
Stakkel, maa sukke
med
Kval:
«Gid bare dog naadig og vel man
Var fri for Krakileren H e 11 m a
n
n
!»
M e r k u r , den stolte G rossererplanet,
Pen vinker saa skjont i det Fjerne;
Men den kan dog være, .som man
har set,
En m eget uheldig Stjerne
F or en spekulerende H ierne.
Ved
Kaffen.
Fru Sø r ens en . Jo Tak, søde Fru Schrøder,
Sørensen har det bedre nu efter Forskrækkelsen med
Pottemaalet, og nu gaar det ogsaa fremad med
Skak’en, saa forgangen Aften kunde han give sig
selv en Springer forud og gjorde sig dog mat bag
efter men forleden vilde han spille med Frits Grønbæk
og det gik galt, fordi Frits vilde hele Tiden spille
først af Brædtet og tage Sørensens Officerer og
manglede aldeles Blik for det Strategiske, som Sø
rensen har, fordi han har været i Livjægerne, dea
Gang de var, og har været med at tage Vibenshus
over en Snes Gange, saa nu melder han sig ind i
Skakforeningen, hvor han nok bliver sat i nederste
Klasse først, men kan jo altid avancere opefter
ligesom i Livjægerne. Jeg har for Resten tænkt saa
meget paa Dem i den sidste Tid , søde Fru Schrøder
og
nu bliver jo Udstillingen aabnet, og saa har jeg
tænkt, at De i Deres smaa Omstændigheder na
turligvis ikke har Raad til at give de 50 Øre, som
det koster at gaa der om Lørdagen, og de andre
Dage kan man jo ikke være bekjendt at gaa der,
naar man da vil regnes mellem det dannede Publi
kum, som forstaar sig paa Knnsten, og saa vil jeg
i Stedet for komme hver Torsdag herop til Dem
med Kataloget og give Dem en Beskrivelse af Male
rierne og sige om de duer Noget, saa er det jo i
Grunden ligesaa godt som om de havde set det
selv og De kan godt tale med om det, naar De er
i Selskab, De véd i Sommer, da vi var i Paris,
traf jeg ham, Emil Bloch, som er Kunstkritiker og
en Broder til Maleren, De véd, og saa læste jeg
desuden de Artikler, han skrev i Efteraaret i Fædre
landet, og jeg vilde saa gjerne læst dem for Dem,
men desto værre har Petrine brugt dem til Papil
lotter i Vinter, saa det kan jeg ikke, men Meningen
var, at der var en umaadelig Mængde maadelige
Kunstnere, og Franskmændene var ikke videre og
Englænderne heller ikke og Tyskerne det bare
Jux,
og Spanierne var ret gode, især ham, Madratso, der