114
Bagger«
M e llem Højres ftolte Smakker, Smakker, Smakker,
Krydfer en fordægtig Baad,
Agterud den ofte fakker, fakker, fakker,
Naar det gjælder driftig Daad.
Baadens Fører er Hr. B
agger
, B
agger
, B
agger
,
Og blandt Folketingets Graccher,
Graccher,
Graccher,
Sidder han fom HOLSTEINS Makker, Makker,
Makker,
Gaar med ham i lønligt Raad,
Jal
Byder ftundom E
strup
Braad.
T h i Hr. B
agger
, B
agger
, B
agger
, B
agger
,
Kan man ikke rigtig tro.
Han er en af disfe Blakker, Blakker Blakker,
Som er altid Ven med To.
Rundomkrimg han ftedfe flakker, flakker, flakker,
Diplomatifk altid fnakker, fnakker, fnakker,
Ned paa Minifteriet rakker, rakker, rakker,
Slaar han aldrig fig til Ro?
- Jo!
D e r hvor Sejrens Palmer gro.
MuligvisHr.B
agger
,B
agger
,B
agger
, B
agger
,
Bliver Danmarks «Talîeyrand»,
Over fordums Venners Nakker, Nakker, Nakker
Frem mod Maalet higer han.
Men for den Art Slakker, Slakker, Slakker
Højre vift fig fnart betakker, takker, takker;
Uden Tvivl en vakker, vakker, vakker
D ag den Nyhed høres kan:
Ja!
Hau er mer ej Højres Mand.
Og Hr. B
agger
, B
agger
, B
agger
, B
agger
F aar af dem fit Løbepas.
EsTRUPSftive «Polignac’er,-«gnac’er», - «gnac’er»
Er ham ikke mer til Pas;
Bedft det er, at han fig pakker, pakker, pakker
Fra de fine
Klædesfrakk.er,-frakker,-frakker
Hen blandt grove Vadmelsjakker,-jakker-jakker ;
Der hos S
øren
, P
er
og M
ads
Ja l
Finder han fin rette Plads.
Hvad der laa om Smør re t !
Oh M o g e n s e n ! Høker
over alle Høkere! Hvor blødt
i
l
r
e
'' ru]Q(^er *kke Lineamenterne
sig i dit trikin- og sorgfri
Aasyn, hver Gang Du med
j
i ff\Æ Qt
Smil om Læbernes Pur-
PVrpuder udstrækker Dine
v
I 'ffzå
talmudfjendske, af Svinefedt
glinsende Fingerspidser og overantvorder
Punch
det
Pund Smør, ban har erhvervet sig i din Bod ved
Erlæggelsen af den af Dig som Gjengjæld fordrede
og efter Berlingskes Notering møjsommelig beregnede
Møntsort! Oh Mogensen! Er Du maaské ikke-af
menneskelig Byrd, men en Skytsaand, en Genie, dér
fra Sfærernes Tinder har sænket sig ned i Kjælde-
rens skumle Dyb, for der at vaage over Punch og
hans Abonnenter! Thi hvilken Spækhøkerhjerne vilde
være i Stand til at udklække den i al sin Beske
denhed saa geniåle Tanke, ai indhylle de kostbare
Dokumenter, hvormed Dn begaver os, i et Smør
papirs ringeagtede og saa ofte uden Grund forhaa-
nede Skikkelse!
Sela
Mogensen! Dit Yæsen er et Mysterium.
Men Smørpapiret er et Faktum fra Kjendsgjernin-
gernes og Virkelighedens af S c h a nd o r ph og Rea
listerne nylig opdagede Fastland, Mellem de mat-
skinnende Fedtpletter skuer Punch’s skarpe Øje
atter disse kjendte Kragetær, der nys laa Side
om
Side 'med Grisetæreue i Mogensens Skatkammer. Og
med 'hellig Gysen griber Pnnch Papiret og læser
atter disse et folkeligt Hjertes ubevogtede Aaben-
barelser, som — naar der en Gang skrives et Værk
om „Chresten Berg og hans Mænd“ — ville være af
saa uskatterlig Værdi for Historiens granskende Muse.
Brevet lyder saaledes:
A Monsieur! Monsieur le Gourmand
J e p p e J o c h um s e n dans' Ludseroed.
Mon cher ami et compagnon de partie, Vous
pouvez, vrai pour la vertu1) croire
,
qu'il est raide
2)
assez de toujours devoir mettre le sifflet
dans8)
et
ne pouvoir pas être le vieux Danton
,
le vrai lion
populaire
,
tonnant contre les Provisoristes
.
Mai que
faire! Je dois premièrement écraser ce comte maudit
,
qui toujours veut pincer en dehors
4)
comme une
anguille.
Mais attention
,
Monsieur Jeppe! Vous
verrez
,
que je V anéantirai en le battant plat comme
un gâteau de front5j. Oh ces modérateurs
!
E t mes
amis tombent de moi! Le vieux A l b e r t i tourne
l'oreille sourde aux mes conseils 'et veut politiser