125 / 427
115
s ur s a propre main. Zak l e , mon eker Zahl e ,
dont les culbutes et singeries m'ont si égayé dans
mes moment noirs
,
a jeté son manteau au grelots
et devenu un prêtre
, un
pauvre esclave de ce vilain
Monsieur P é c k e u r 6), Et T a u b é r ï Sa maladie
déplorable, cette faim de loup fameuse d tourné
en demence. Il est devenu un fou furieux. Vous
aves sûrement lu sa feuille! Croyez vous
,
cher Mon
sieur Jeppe Jockumsen
,
que le Maire de Korser
Monsieur Romp e
,
aîi véritablement estropié
7)
ce
maître de verre*’)? Je n’en crois pas un mot, moi
mais nous laissons, comme si mus le croyons, parce
que Us paysans sont pris avec une telle histoire.
Courage Monsieur Jeppe! Les nuages noires cou
vrent le soleil de la gauche.\ Mais ordure ave cela*)!
Taburette sera la mienne et le beau jour viendra,
quand le peuple électoral âe Danetnarc couronnera
leur vieux chef et roi
.
Salut et fraternité!
Votre ami
Ck r ê t i e n Mo n t a g n e
,
Cidevant roi et sacristain.
Tilsidesættelse.
f w
,
o
â
l
-
.
II.»
Jiong C h r e s t e n sidder paa Christiansborg
Alt med sine Hirdmænd saa gode,
—- Savner han T a n b e r , sin fuldtro Yen,
Derfor er han ilde til Mode.
Højres Rænker og Argelist
Gjøre ham gal
i hans
Ho’ede.
Kong Chre s t en sidder i Udvalgets Raad;
Hans Tanker fare saa vide.
Es t rnp er hannem saa haard en Hals,
Han sætter den Grundlov til Side.
— Men vogt dig, vogt dig, du Herremand:
I Græsset du snarlig skalst bide.
Kong Ch r e s t en knækker sin Visdomstand
Paa hule politiske Nødder,
Sadler har Sax sin Amts-Avis,
Den haver saa rappe Fødder,
Saa rider han sig til Frederiksborg,
Alt ud til de HiHerødder.
Kong Ch r e s t e n vandrer med folkeligt Sind
Ålt over den Højenloftstiije,
Da bider han Neglene sønder af Harm,
Hans Kind vørder hvid som en Lilje;
»Hvo vover at bygge Mnsæer her
Uden vort Minde og Vilje l4
Kong Ch r e s t e n drager sit Mtmdlæ’r paa Stand,
Han vorder helt rød udi Kammen:
„Karlsberg vil Æren ai Storværket faa,
Men Chresfcenberg faar ikkun Skammen i
— Jeg bar dog gjort mere for Danmarks Laod
End sytten Konger tilsammen!“
Kong C h r e s t e n ser paa sit gyldne Ubr:
Dets Viser er kommen af Lave:
„Tvi vorde Hr. Jakobsens røde Gnid !
Nu kan jeg mit Haab begrave!
I Borgen dog burde jeg, Hr. Berg, faa
En passende Folkegave!“
Kong Chr e s t e n ganger i Yaande til Stols,
— Til Talerstols,
nota bene'.
„Hin prægtige Borg, som Folket har rejst,
Tilhører kun Folket alene!
Tilsidesat er dets moralske Ret,
Det haver jeg Lov til at mene!“
Kong C h r e s t e n slntter med mandige Ord
Som Fører for Folkepartiet;
„Os er det, som Frederiksborg Lotteri
For Numinere haver befriet,
Og det skøndt vi „gode Nummere“ har
Fra — Idiotlotteriet!“
O Ch r e s t e n ! slaa kun for Folkets Ret,
Som herndi dennesn berøvet er,
Og hvad skal Musæer vel til blandt et Folk,
Hvis Sans for dets Storhed sløvet er!
— Nej, maa vi saa be’e om et Stutteri
For veltjente Yenstrebøveder.
*) fanbt
for 2>ijben.
*)
fctiBe ub. 5) fpvinbefagc.
©iftrmefter, 9) @ltbt nub bet<
) firant.
s) ftiïfe SfHbeit inb.
®) Ø i f d j c r .
7) mijrbei.
8)