129 / 427
119
Karl for sin Hat, faar desto værre alligevel ingen,
men maa nøjes xned sin Nathue.
B j ø r n s t j e r n e B j ør n so n skal have den ved
gamle Færtignants Afgang ledig bievne Tyrolerhat,
hvormed følger Bet og Forpligtelse til at holde
Foredrag paa Bakken.
En Blyhat skal efter Sigende være bestilt til Ne-
gerkaptainen Hr. S c h e l d e , en Balladehat til Ho l
g e r Dr a chmann og en Padehat til Rieh. Kauf -
ttiann. Derimod kunne vi forsikre, at der ikke er
Skygge af Hat til Dr. G. Wi n th e r , der har faaet
nok paa Hovedet endda, hvorimod Taube r vil er
holde en Ønskehat — foreløbig uden Foder, og
Statsrevisor Hø g s b r o en Faldehat. Naar vi endnu
have nævnet Grev Ho l s t e i n som fremtidig
Doetar
juris canonici
og „Gertrude Kolbjørnsens“ Forfatter
Hr. Sk r am som Doktor i det retslægevidenskabe-
lige Fakultet, tro vi, at have opregnet Navnene paa
de os hidtil bekjendte Doktoremner, og skulle vi
endnu kun tilføje, at hvis Hs. Excellence, Kultusmi
nister F i s c h e r venter sig en Eardinaihat, er det
fejl Hat.
Venstres
ren brave, skikkelige Kaptain Dam
Er ikke just af Yenstres Matadorer, ■
Tilbøjelig ban ej til Vold og Mord er :
Han er uskyldig som et Paaskelam.
Dog imod én Ting er han altid gram,
Et er der, som hans Hjerte gjennemborer,
Og imod hvilket man hans Fjendskab sporer,
Han, som er ellers altid blid og tam:
Det er Kanoner! Yil man blot forlange
Bevilling til en saadan, kan i Hede
Han springe op kanonfuld helt af Yrede.
Skøndt selv Artillerist, er han dog bange
For Landets Sølv at bruge til
K anonføde;
Derpaa han sparer som
sand
K ano
njøde.
»verlampepudserens
ÉÉføiS _ _
I
fortsat af hans Datter.
4 d e A p ril.
Kaprisiosa
paa K a s in o ; Som, ogsaa
er en Eventyrkomedie; I Nyboder ognasjonal. Qg, i ferste
Akt er man paa Fredsberg, og er dansk i Sind. og; synger
Yiser og Fru Kikke Madsens kommer kjerendø ind med
Svaner ; Og deklamerer paa én; Maade,. Og, Frøken Bet-
sonik deklamerer paa en andenø; Som er. den. ffa Æ sel
skin og Frøken Olsen paa en tredie og; Sangene-Borg- og
Helsengren skjænds og ender;med a t gaa i Vandet;, Begge
to. Hvorpaa man kommet under Vandiet ; Hvor der er
elektrisk Lys og Fru Rikke Madsen gjør Kur til Sangen-
Berg, men som ikke vil have hende, men Frøken Sjagt.
Fordi hun er yngre. Og saa bliver; han fikset op og faar
en Portemonnix, som der aldrig er Thomas i. Og synger
en Vise. I anden Akt solder han og synger flere Viser
og vil kysse Frøken Andersen; Som ikke vil. I tsedie Akt
spiller han og synger ogsaa Viser og Knoblauch, som er
hans Fader; Og fattig*, Men ædel;; Sælger Maatfcer, men
Sangen-Berg er grusom- med Fornægtelse af ham ; Begrun
det i Portemonnixen; Hvorpaa Sangen-Berg synger en Vise
for at berolige sig ; Og Publikum. I fjerde Akt er Frøken
Holter sort og Alhrekt er hendes B roder; Og lige saa
sort. Og de snakker saa meget sort, at det er vanskeligt
at følge med. Men Frøken Holter er ikke af den rigtige
Sort, men en hjerteløs Kokette og vil giftes med Sangen-
Berg. Og det ser sort ud for ham et; Ojeblik, fordi Frøken
Holter er dejlig; Skønt sort. Men saa kommer han til
at huske paa Negeropstanden paa S ani K rois; Og bliver
bange for at Alhrekt; Som er Fru Bolters Brodér; skal
være en Negerkaptain;, Lige som Schelde; Hvorfor han
løber sin Vej. Og Frøken Holter bliver arrig og viser
Tænder; Og synger en Vise der om. Hvorefter man er i
en Have med Springvandet fra Æ selskin; Som Fru Kikke
Madsen kommer op af; Og deklamerer. Og Frøken Sjagt
kommer ind i en kort Kjole og er ikke sig selv; Som
ellers men Fru Rikke Madsen. Og bedaarer Sangen-Berg
ved Battemanger
og
A ttrtyder; Og Helsengren, som sr
Kaggedue, bliver musikalsk og synger en Vise. Hvorover
Sangen-Berg faar Ondt og sætter sig hen paa en Bænk.
Og Nøimand og Albrekt lister Portemonnixen fra ham ;
Hvorfor han vil give dem B ank; Men faar selv; Og bliver
sm idt ud, fordi han ikke bar flere Penge til at betale
Fortæringen med. I femte Akt er vi saa i Haregade i
Nyboder; hvor Knoblauch og Fru Møller og Frøken Sjagt
sidder og er rørende og fattig e; men dydige. Og snakker
lid t sammen, men kan ikke faa Tiden til at gaa med det;
Hvorfor først Knoblauch synger en Vise. Og der efter
Frøken Sjagt en. Hvorefter Sangen-Berg kommer ind
uden H at; Og har Tømmermænd og ang rer. Men Knob-
lanch siger «Bort Forrader* eller saadan noget.
Hvor
efter Sangen-Berg synger en Vise og smelter Faderens
stenhaarde Hjerte og der kunde jeg ikke høre, hvad de
sagde, fordi Malle snøftede og tudede ved Siden af mig
og vilde have m it Lommetørklæde fordi hendes eget var
giennembledt; Af Taarer. Men saa falder Væggen ned
og man ser det blaa Hav, hvor Bølgerne rulle rundt i, og
Frøken Betsonik og Frøken Olsen og de Andre ligger og
træder Vande. Og Fru Rikke Madsen deklamerer. Hvor
paa hun og Havfruerne og Knoblauch og Sangen-Berg
synger «Kong Christian stod ved højen Mast*; Som er
tilfredsstillende for de nasjonale Følelser at høre paa.
Og Tæppet falder; Under Begejstring. Og Stykket er ikke
saa morsomt som Skjærsommematsdrøminen, men mere
gribende; Og moralsk.