128 / 427
118
Artillerikamp,
.'¿.i/,
Jb'inanslovens a n d e n Behandling1 fik
Man lykkelig overftaaet.
— iEn lille Smule lysere Blik
H ar man paa Tingene 'føaet.
D en lange Debat er for ¡faa -vidt endt,
G g det urider lovende Toner.
Selv BERG var medgjøriig
x
>g har erkjendt,
A t vi trængte til nye Kanoner !
Thi .¿elv ;af et « D a n e v i r k e i B r y f t »
O g en Pande., aldeles
«aab.en».,
Har man i Strid kun en daarlig Trøft,
Naar man ikke har Bagladevaaden.
Derfor kan vifte fig liberal
O g fpared’ ej ¡her paa Kronerne.
— H
ø
LSTEIN var derimod radikal
O g dundrede 1
m
— m o d Kanonerne.
Hans Argumentering var ikke folid,
Men sorø Vandet var Talen flydende.
Han vilde ikke bevilge en Hvid
T il
Sk y ts, felv til fsanferbrydende.
H in L e d r e havde
k>r
Reilen ej her
Sine heldigfte Øjeblikke:
Han gav en ¡Kritik over Skytfets Værd,
Men «træffende» var den nok ikke.
Han traf vel i Sort, thi han fnakkede fort
Men kom tfl at gjøre i Næ lderne:
Han fik et uikyldigt Komma Ikudt bort
Ved at læfe i Skydetabelleme.
A
lberti
og B
ajer
og D
am
til hans Hær
S ig varmt og inderlig fiutted',
D e t grove Skyts blev betjent af K
jær
,
Men
h in
L
edre
leverede Krudtet,
Som Venftres hellige Skyts-Patron
Han vifte fig mere indviet
I Spørgsmaalet: kruppik eller armftrongik Kanon ?
End felve Artilleriet.
Han mente: Hvad gavner det vel, at vi
faa
Kanoner af den Kaliber,
I Bulder de dog tilbage vil ftaa
For. Venftre, i Faid det kniber.
O g lægger Fjenden fig ude bag H
ven
Og fmeder os Tordenkiler,
Fra P
røvesten
rammer vi dog ikke En,
Selv med tolv Tommers Projektiler.
Xsfej fpiiler Fjenden os fligt et Puds
Og vajer der ude hans Standere,
Saa har vi kun
LE JR E -
Kanonikus
Med .fin Flaade af daarlige «Brandere».
D e kan felv forikrække en tapper Mand:
Mod dem kan han flet ikke dække fig,
Træffer han flige, han bliver paa Stand
S ø fy g , og faa maa han brække fig.
— D o g H eldet fv ig ted ’ ham nok en Gang
I Stormløbet mod Regeringen.
— A k Vejen er kroget og trang og lang
Endnu til — Kanoniferingen.
Han burde d o g vide, hvad alle forftaar,
Der a s f e n s f k e Runer kan tyde,
A t felv de ftærkefte P lader, man flaar,
Lader fig gjennerafkyde.
oktorhatte
ville efter hvad vi fra god
Kilde hav© bragt i Erfaring,
foruden de
i Berlingske
nævnte, blive tilbudte flere
ansete Medborgere og Med-
bcrgerinder.
Zah l e skal
saaledes ved deii forestaaende
Jubelfest kreeres til
Doctor
thcologiæ,
N e u p e r t bliver
Doctor philosophiae instru
mentalis
f,
L e t h
Doctor juris,
men Heymann og Er s l ew
Doktorer i det matematisk- naturvidenskabelige Fa
kultet; den første som Geograf, den anden som Bo
taniker eller mulig som Astronom.
Opaa flere fortjente Brændevinsbrændere ville
faa nyeBrændevinshatte, ligesom man mener, at der
vil bliyetilbudt Fru Co ll et , Aas t a Hans ten og
Pau i i n eWo rm passende Hatte, — den sidste efter
Forlydende en Trebellihat, og Fr. Ba j e r en
delig en Mandebat.
To b i e s en , der saa ofte har vist, at han var