205 / 427
195
la derniers semaine. Moi et le prince de couronne
avons été les convives d'honneur dam tons les fêtes
de l’Univers. Nôtre ami, Monsieur Gesse1) a par
tagé nos repas et le vieux Monsieur Ma ng e r de
B a i e 2) a présidé. î l présidé très bien, mais je crois,
que moi l’a pu faire plus bien. Quand nos écoles de
colUne3) ont prospères quatre cent ans je parie, que
nous éclipserons ces hommes de l’école noire comme
une vapeur-navire*) offusque un vaisseau de poire3)
vulgaire. Moi, qui a elevé tant des gouverne-hommes*)
je souffle sur tout Vélévation classique.
Verdregris!
Avez-vous lu, comment Monsier Jean B u i s s o n 1)
a pris les malheureux recrutes dans defense contre
leur tyranniques bourreaux. Ah le brave Bu i s s o n !
Il ne crains pas leur sabres et leurs epaulettcs.
Mais moi je crain-s, que tous les petits écoliers dans
Danemarc feront rébellion et donneront leurs pauvres
maîtres d’écoles des yeux bleus et des nez en sang. On
peut donc être trop démocratique et trop radical.
Gela le vieux d ' A l b e r t i n’a pas compris. Il ma
dit Adieu et, a composé une partie des radicaux fu
rieuses. Ils sont neuf et sont apellés les aeide-sulphu-
reuses8). Pour moi je crois, qu’il est temps deprendre
corde dans les voiles.
Possiblement vous me verrez
un
beau
jour comme administrateur de baillage9) royale.
„Sic t r a n s i t g l o r i a mun d i u, comme le vénérable
Zahl e
dot
en Latin. Le jour
de
pays est prorogé.
Que faire! La piece est fini! Allons souper!
Votre confrère et ami
Chrétien Mont agne
dàevant roi et sacristain.
*) # ø t u p . *) S R a b h i g , *) £øjftøier, 4) ï)am]>f!if>,
5) $œrefïube, 6) ©ttyrmœnb,
7) Q e n S
23uf f , a) be
©botoifure, *) SlmtSforbaiter.
Venstres Kammertone.
XVIII.
Den demokratiske forlorne Yndighed
En Blomst dog har, hvis Farve helt er ægte:
Albert i
vil som rød bestandig fægte
Trods al politisk Afmagt og Ukyndighed.
For Vælgerfolkeret han slaar med Fyndighed,
Alt andet er ham ikke værdt en Hægte;
Og er der noget, han ej kan benægte,
Saa er det Folkets snveræoe Myndighed.
Processer har han altid havt i Masse,
Sin Jnra kan han, og sin Sparekasse
Han med en sjælden Iver har bestyret.
Som demokratisk Surdej er han anlagt;
Thi naar i Venstres Mel man hara faar aubragt,
Saa bliver sfcrax det hele gjennemsyret.
m .
Hørup
, en anden Folkets ægte Søn,
I
Morgenbladet
krøb en Gang som Larve;
Ham smykker ej Al feer tis røde Farve,
Han maa kun nøjes med at være «grøn».
Dog hans Beskedenhed vil faa sinLøn;
En Gang vil Bogøs Kongestol han arve.
— En Statsrevisorpost er kan en tarve
lig Mandfald, nøjes hermed, det var Synd.
Den grønae Ungdom ikke her man finder,
Det Grønne i ham mer om Spanskgrønt minder,
Som saadant har det vandet Hævd og Gyldighed.
— Sappleret med det radikale Bøde
Kan 8ammensmeltet dog hans Grønhed møde
Som snehvid Svane og forfulgt Uskyldighed.
XX.
Som fnldblods ægte Søn af den forlorne
„Bevidste Folkemagt“, af hvis Ruin man
Bemærke stadigt fler og flere Trin kan,
Staar dog
Jens Busk,
blodtørstig som en Orne.
Den Busk har ingen Roser, men kon Torne;
Qg de, som mulig kalde ham en fin Mand,
Fremkalde derved kan et billigt Grin kan,
Thi Bask er al Tid blandt de mest forsorne.
Afbankede Hnsarrekrntter finde
I ham en trofast Ven, som ingen Sinde
De Staklers Tillid gjøre vil til Skamme.
Til Hævn for Knnbs og Slag af flade Klinger
Den røde, blaa og gale Ryg ban svinger
I Laften som en Friheds Oriflamme.
»Hvor godt Folk er, kommer godt Folk til,» fagde
Redaktøren af R a v n e n ; han hørte, at « d et fo re n e d e s «
Beftyrelfe Ikulde gjøre ham Selikab.
*